Corpusdogma#2

Anmeldelse af Corpus dogma # 2 “on the other hand” , spillede i det Kgl Teaters A-sal, Spilleperiode slut Corpus er balletten i det kongelige teater´s lillesøster. De laver små, undersøgende forestillinger, og har som erklæret mål, at de skal komme publikum ved. I denne sæson, har de inviteret 2 koreografer til at udvikle 2 forskellige danseforestillinger, der er begrænset af nogle dogmer.  Samme kostumer og scenografi, samme regler, men forskellige instruktører.  Hvad gør begrænsingerne ved krativiteten?  Som i Lars Von Triers Dogme 95, er der sat regler op for, hvordan forestillingen skal udvikles – hele 16 af slagsen, faktisk. Jeg har ikke set den første forestilling, der var instrueret af koreografen Tilmann O´Donnel, og det burde jeg vel egentlig…

Den Lille Prins

Set 23/10 – 2019 Anmeldelse af ”Den lille prins” af Teater Next. Spiller til 10/11 – 2019 – turné plan kan ses på www.teaternext.dk. Det er ved at blive en kliché i mine anmeldelser, at jeg er sent ude. Men i det her tilfælde er det for alvor rigtigt, for ”Den lille prins” har spillet over 200 forestillinger, da jeg indfinder mig i teatersalen på Anemone teatret i København en grå onsdag formiddag i oktober. Bare det vidner om en vis kvalitet i produktionen, og jeg går da heller ikke skuffet derfra. Forestillingen er baseret på Antoine de Saint-Exupéry´s bog om den lille prins, der forlader sin egen planet og begiver sig ud på en rejse i universet og undervejs…

Klokkeren fra Notre Dame

Og her er jeg så igen. Lidt (meget) sent ude med en anmeldelse. Til gengæld er jeg denne gang så begejstret at jeg næsten ikke kan være i det. Det er mit første besøg på Fredericia Teater – men det bliver med garanti ikke mit sidste, på trods af lang køretur fra København. Du kender nok historien om Klokkeren fra Notre Dame – selvom teaterversionen afviger fra Disney versionen. Teaterversionen ligger noget tættere på Victor Hugo’s klassikker – og man kan ikke nødvendigvis regne med en ægte disney-slutning. Dette er en stor styrke og bidrager i høj grad til, at forestillingen er sin helt egen, og ikke blot et plagiat af Disney’s udgave. I det hele taget er teaterversionen langt…

Again the sunset

Again the sunset’ – pakhus 11, performance af Inga Hákonardóttir. Spillede 9-10 oktober. Nu skal jeg til det jeg ikke bryder mig om igen. For jeg KAN bedst lide at rose og tale om gode ting. Men alt kan jo ikke være lige godt – og nåja, denne forestilling var altså af den lidt mere tvivlsomme kvalitet. Jeg elsker fysisk teater og dans – lad det være sagt med det første. Men denne forestilling manglede simpelthen substans. Performancens ærinde var ifølge programmet at udforske intimitet gennem bevægelse og materialitet. De anvendte recitationer af musiktekster og gentagelse af disse tekster endeløst. 20 minutter af performancen foregår på en jernebanesvelle, som performerne får til at dreje som sig selv ved at hamre…

Årets arbejdsplads

Set 8/10 – 2019 Jeg har forsøgt at undgå at skrive denne anmeldelse – for jeg kan generelt ikke lide at sable noget ned, men nu skal jeg snart i teatret igen, og derfor må denne anmeldelse afsted. Jeg har set ‘årets arbejdsplads’, som er en forestilling lavet af teatret Teatergrad. Teatergrad beskriver sig selv som et moderne byrumsteater, der er opsøgende og moderne. Instruktøren er Sandra Yi Sencindiver, og scenografi af Sir Grand Lear. Forestillingen foregik i en frisørsalon på Nørrebro. De øvrige publikummer, var alle ansat i frisørsalonen. Jeg var altså den eneste publikum, der ikke havde en relation til det sted vi befandt os. Forestillingen, som vel nærmest er en slags cabaret sat sammen af små sketches,…

Det er så det nye

Fra 24/9 – 2019 Normalt venter jeg en dag eller to med at skrive om teater jeg har set – jeg har ofte brug for lige at lade det bundfælde sig inden jeg kan sige noget fornuftigt. Men idag har jeg set ‘Det er så det nye’ på Teatret ved sorte hest – og det jeg har oplevet, må hurtigst muligt ned på skrift. ‘Det er så det nye’, er skrevet af Line Knutzon. Line Knutzon var for mig en af mine første møder med skrevet dramatik. Man kunne låne hendes manuskripter på biblioteket og jeg pløjede mig gennem det ene efter det andet, som teenager. Jeg forstod ikke særligt meget af det, men jeg var fascineret af stilen og…

Den kroniske uskyld

Fra 20/9 – 2019 Igår så jeg ‘den kroniske uskyld’ på det kongelige teater. Jeg er sent ud – det ved jeg, det er jo faktisk en repremiere fra sidste år, men ikke desto mindre kommer her min anmeldelse – og især fordi jeg er sikker på, at den får repremiere igen på et senere tidspunkt. Når vi træder ind i teaterrummet, træder vi ind i en gammel gynmastiksal. Vi sædder på rækker hele vejen rundt. Rummet er lille og intimt. En dame spørger mig hvor jeg skal sidde. Pludselig går det op for mig, at det er skuespilleren Charlotte Munk, der er med i forestillingen, der vil vise mig på plads. De andre skuespillere viser også publikum på plads….

De asylsøgende kvinder

Fra 15/9 – 2019 Det er ældgammelt – og samtidig højaktuelt. Jeg taler om ‘De asylsøgende kvinder’, der lige nu spiller på Betty Nansens anneksscene Edison. En gruppe kvinder flygter fra Egypten over Middelhavet med hjælp fra deres far. De flygter til byen Argos i Grækenland. De flygter fra tvangsægteskab og voldtægt, de kæmper for retten til selv at bestemme over deres liv, og nu står de i templet i Argos med deres asylsøgergrene i venstre hånd, som traditionen foreskriver og håber på asyl i et fremmed land, en fremmed kultur. De har ret til det – ifølge loven – men et er loven, noget andet virkeligheden. Argos’ konge sættes i et dilemma – risiko for krig og ufred, hvis…

Don Juan

Fra 3/8 – 2019 Jeg har haft fornøjelsen af at være til forpremiere på S/H’s produktion af Mozarts ‘Don Juan’. Og lad mig sige det med det samme – det er ikke for sarte sjæle. Det er teater der kræver noget af sin tilskuer, teater der insisterer på deltagelse. De medvirkende er over, under ved siden af dig, man vender hovedet væk og vupti, når man kigger igen står der pludselig en sanger/skuespiller/performer/musiker ved siden af en. Det er genialt. Og vedkommende og nærværende. Vi bevæger os fra slut 1700 tallet til en bar i 1920’er stil, og ender i en nutidig natklub, pludselig er forestilling blevet til fest, aktører forsvundet, og vi er nu selv aktører. Det er opera…

Som brødre + audiowalk med metropolis.

Fra 28/5 – 2019 Det seneste døgn har været vanvittig. Først en meget dramatisk vagt på psyk (jeg tror faktisk ikke at det bliver meget mere dramatisk) – og senere idag har jeg haft to helt vidunderlige teateroplevelser. Jeg starter i omvendt rækkefølge med #sombrødre på @kglteater . En afgangsforestilling fra den danske scenekunstskole #ddsks og led i #cphstage . I en time tog de tre på scenen mig med i en meget emotionel rutchetur omhandlende to brødres forhold til hinanden. Jeg var bevæget dybt ind i min kerne, da forestillingen var slut, og har inter andet end lovord tilovers for kræfterne bag – i særdeleshed @alexandermayah , som jeg forstår er den store idemand bag forestillingen – en kraftpræstation af @kasperdalsgaard og en enlig musiker @arto_erisken . De spiller to forestillinger endnu –…