24 hemmeligheder

Crazy Christmas Cabaret – the three Brexiteers

Foto: CCC´s website

Jeg er det, som Vivienne McKee helt I starten af forestillingen kalder en “crazy Christmas cabaret virgin”.  Jeg er heldigvis ikke den eneste i salen, der ikke har været der før, men lang størstedelen af publikum har oplevet konceptet før og er helt med på ”booooh” og ”hooooray” og publikumsinddragelse.

Crazy Christmas Cabaret er ikke et nyt koncept. Tværtimod – det har været at finde i mange år og har altid eksisteret i min bevidsthed ved juletid som noget man kunne se, uden jeg dog har fundet vej til glassalen. Før denne aften.

Foto: CCC´s website

Musikken bragede ud af højttalerne da publikum blev lukket ind, gode gamle klassikere, som min sidemand ikke afholdt sig fra at stemme i. Kort efter kom skuespillerne gående ind i salen blandt publikum og begyndte at hilse, mens nogle enkelte blev budt til sværdkamp på scenen.  Herefter startede den egentlige forestilling, først med en lang monolog ved McKee, der indeholdt adskillige henvisninger til tidligere års forestillinger. Alt var meget indforstået og det var faktisk lidt svært at føle sig inkluderet i det de andre tydeligvis morede sig storartet over.

Vivienne McKee har omskrevet ”De tre musketerer” til en særlig CCC udgave – ”the three brexiteers”.  Her finder vi bl.a. musketerernn Athosser, Porkpie, Amorous og selvfølgelig D´artagnan, der i starten bliver spillet af en kvinde, indtil hun får nok af den arrogante helterolle og indtager istedet rollen som hans kvindelige modpart. Milady de Whichway indfinder sig også på scenen samt den franske dronning, frøken camembert og hendes tante. Tanten og dronningen spilles af Andres Jeffers klædt ud i adskilige ekstravagante rober, der fremhæver alle tænkelige attributter.

Foto: CCC´s website

Scenografien er helt enkel og uden dikkedarer. Det er dog lidt forstyrrende, at en svæveline der blive brugt sent i forestillingen hænger ned under den øvrste scenekant, så man undrer sig over, om det mon er scenetæppet, der har mistet en snor at trække i.

Der er sådan set ikke noget i vejen med kabaret´en. De synger pænt, ingen glemte replikker, folk omkring mig morede sig. Alt på scenen blev overgjort og overspillet og jeg vil tro at skuespillerne har ondt i ansigtsmukslerne, når forestillingen er forbi, for der er ingen grænser for hvor meget øjenbryn og mundvige hopper og danser konstant.  Problemet med denne forestilling for mig var, at jeg simpelthen ikke følte mig ramt på noget tidspunkt. Når teater er godt, er det fordi det på den ene eller anden måde slår en streng an hos dets publikum. Alt kan være i orden i selve forestillingen, men hvis denne streng ikke bliver slået an, er det helt ligegyldigt. Sådan havde jeg det denne aften. Jeg kedede mig bravt.   Jeg forsøgte virkelig, men tidligt i anden akt kapitulerede jeg og accepterede at denne forestilling ikke ville sige mig noget.

Foto: CCC´s website

Jeg ville ikke aktivt opsøg CCC igen næste år. Måske er humoren FOR britisk for mig. De stræber efter noget nærmest Monty Pythonsk men når kun halvvejs derop og forbliver en parodi.

2 kommentarer

  • Sus

    Kære Cecilie.
    Tak for din anmeldelse, som jeg trøster mig ved, da jeg skulle have set forestillingen med mit engelskhold i går, men måtte aflyse pga sygdom.
    Jeg er tilsyneladende, som CCC-virgin, ikke gået glip en en kæmpemæssig oplevelse.
    Mvh Sus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Ikke hvis du spørger mig. Men det virkede som om det meste af salen havde en god oplevelse. Jeg var ikke imponeret.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

24 hemmeligheder