Lige så ung som os

Det er min sidste gang i Teaterhuset i  denne omgang. Idag skal jeg se “Lige så ung som os”, med teater Magma. Det viser sig at være en ganske anderledes forestilling end de andre jeg har set på samme sted. De kalder det en installationsforestilling. Det er en fin beskrivelse af det, vi oplevede.

Ved ankomst bliver vi delt i grupper med armbånd. Min ledsager og jeg er gruppe 2 og vi får besked på at vente nede i gården. Desværre får vi ikke af vide hvilken gård og kommer til at gå ned i den forkerte, hvilket påvirker  vores oplevelse af forestillingen ret  meget. Vi kommer nemlig op lige i halen på den sidste gruppe og må sluses ind efter forestillingen er begyndt. Vi hører derfor ikke introen eller får rigtigt  roen på os inden det hele går igang. Ærgerligt.

Der er 4 stationer i rummet. En skuespiller ved hver station, der fortæller hver sin historie. Da vi er kommet ind senere end de andre, tager det et øjeblik før jeg forstår konceptet. De fortæller en historie om hvordan det var at være ung i fortiden. Eller genfortæller en historie skulle jeg måske nærmere sige. Teater Magma har nemlig gjort et stort researcharbejde med at interviewe ældre til denne forestilling.

De fortæller alle 4 lige i munden på hinanden ved hver deres station. Jeg forstår ideen, men ville ønske at der var noget mere afskærmning, for jeg har faktisk ret svært ved at koncentrere mig om det der foregår ved “min” station. Efterhånden som vi bevæger os rundt, kan jeg også høre, at det ikke er det samme der bliver fortalt ved de enkelte stationer. Vi får kun brudstrykker af historien. Undervejs er der enkelte breaks, hvor det pludselig kun er én skuespiller der har ordet. Eller alle 4 går til én station og laver noget sammen. Og  som forestillingen skrider frem, bliver der mere fælles fokus end delt, forestillingen samler sig, hvilket gavner den ellers lidt forvirrede oplevelse.

Nu lyder det måske som om jeg ikke kunne lide forestillingen. Og det er faktisk ingenlunde tilfældet. Teater Magma har lavet en meget hjertevarm og ren forestilling, der også rører mig undervejs. De har lavet et stort researcharbejde. Talt med ældre i bedsteforældregenerationen og gengivet og genfortalt med stor autencitet og integritet om det, de ældre husker fra da de var unge. For snart er der slet ikke mulighed for at fortælle deres historie mere. Det er sjældent at man på den måde oplever en forestilling der er drevet af ren kærlighed og fortællelyst.

Engang bliver det også os, der bliver gamle. Og jeg vil ønske, at nogle unge til den tid, har lyst  til at fortælle min historie med samme hjertevarme som Teater Magma præsterer her. De 4 unge får også præsenteret sig selv til sidst. Og at dømme ud fra hvad jeg har set denne aften, lover det godt for dem allesammen.

Mine egne bedsteforældre er døde. Jeg ville ønske, at jeg havde tænkt på at spørge dem om deres historie. Hvis du stadig har dine bedsteforældre, skal her lyde en opfordring til at få dem til at fortælle deres egen  historie. Spørg dem: “Hvordan var det egentlig, da du var ung?”

’Lige så ung som os’ spillede på Xenonscenen på Teaterhuset. Har man lyst til at se mere teater i teaterhuset kan man læse nærmere her.