Min Odyssé

Her er en udfordring til dig. Jeg vil udfordre dig til at tage ud i landet og se teater på et af de små egnsteatre, der ligger rundt omkring i landet. Der sker noget særligt derude og jeg fornemmer at flere har mod på at tage ud i landet og se teater. Det vil jeg i øvrigt varmt anbefale, at man gør, for de kan noget helt andet herude, end på teatrene i de store byer.

Teater Møn holder til på en gammel nedlagt skole. Jeg føler mig hensat til min egen tid i indskolingen, hvor jeg gik på en lillebitte skole, der til forveksling ligner denne. To garvede teaterfolk, Tilde Knudsen og Peter Kirk, ejer og driver stedet og laver teater på alle mulige spændende måder. Stedet og køreturen ud i Møns smukke landskab, er et besøg værd i sig selv.

Min Odyssé, er en fri fortolkning over Homérs Odysséen. Fri på den måde, at vi kommer igennem historien i store træk, men undervejs slår vi godtnok nogle gevaldige svinkeærinder til katte der har født killinger til metoo. Noget er planlagt, resten er improviseret.

Tilde Knudsen står i midten i en rundkreds af bænke. Alt hvad hun har, er et glas vand (verdenshavet) og et ur (chronos). Tilde Knudsen formidler Odyseen på sin helt egen særlige måde. Her bliver growlet og stønnet og røbt og prustet og gryntet og hoppet og kravlet og danset og talt alverdens sprog. For Odysseus er fra Lyø, forstås, og Penelope i virkeligheden fra Norge. Og vi er tæt på som publikum, ja faktisk er vi med til at danne forestillingen. De enkelte forestillinger bliver på denne måde helt unikke og kan ikke genskabes. Mens solen går ned finder Odysseus tilbage til sin Penelope og vi har alle været samlet et kort øjeblik på vores forskellige personlige odysséer.

Det er helt nede på jorden teater, langsomt og grounded på en måde en Københavner som mig absolut har brug for! Det er engagerende, men føles også trygt, for Tilde Knudsen har følere ude hos os alle sammen og selvom hun er tæt på, bliver det aldrig ubehageligt. På en måde er det den simpleste og ældste teaterform, nemlig historiefortælling. Alt er skrællet væk. Vi er vores egen scenografi. Vi er historien. Vi danner bånd.

Jeg kører hjem i den flotteste solnedgang og med en særlig oplevelse i mit sind. Jeg håber ikke det er sidste gang jeg kommer til Teater Møn og jeg kan varmt anbefale alle at slå et smut forbi.

Du kan læse mere om Teater Møn her.

📸: Teater Møns hjemmeside og egne.