Undskyld, jeg arbejder på det

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Har du nogensinde mødt en krokodille? Den slags der er forklædt som din kollega, klassekammerat eller bekendte. Den slags, der flirter lidt for intenst og upassende og som man godt kan blive lidt utryg ved? Det har jeg – og jeg ved jeg ikke er alene, for teaterkompagniet ”Vi peaker om lidt”, har lavet en hel forestilling om krokodillen. Og om kvindens udvikling. Den perfekte kvinde – findes hun? Det gennemgåes til punkt og prikke i starten af denne forestilling præcis, hvem vi tror hun er. Hun er kunst. Aldrig for meget. Altid behersket. Det er bare ærgerligt, at den perfekte kvinde ikke eksisterer og aldrig har gjort det. Louise Strandgaard Gørtz står som ene skuespiller på scenen og...

This is not a drill

⭐⭐⭐⭐ Vækstlagsteaterkompagniet Vi spiller i disse dage forestillingen ”This is not a drill”. Det er apokalyptisk og aktuelt, vi befinder os i år 3020 og manden er uddød. I en bunker bor de to kvinder Sesil og Masja, der er som nat og dag, men deler hverdag og drømme med hinanden. Hvad sker der med os når der intet håb er om reproduktion? Hvad sker der når køn er ophævet? Det er et spændende tankeeksperiment teater Vi sætter i gang. Forestillingen spilles i Basement CPH – en velegnet setting til denne forestilling. En rå og mørk kælder i en baggård. Scenografien er rummet, der er ikke meget andet på scenen end en madras, en plante, et arbejdsbord. Det er råt...

Happy Days

  ⭐⭐⭐ Samuel Beckett´s klassiker Happy Days får i disse uger liv med et gæstespil af Why not Theatre company på Teatret ved Sorte Hest. Happy days, om den evigt optimistiske Winnie, der trods det faktum, at hun sidder fast i en kæmpe sandbunke, altid er glad og optimistisk og opretholder dagligdagens orden ved små, simple og meningsløse rutiner. I en anden sandbunke sidder hendes mand Willie fast og kun på afstand kan de kommunikere med hinanden. Den lille intime scene på Sorte Hest, egner sig godt til denne slags forestillinger. Vi er tæt på og kan følge med i det sparsomme der foregår på scenen. Sue Hansen-Styles spiller rollen som Winnie og som hendes gryntende, hostende, desperate og nærmest...

ATLANTIS

  ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Atlantis gik sin sejrsgang i 90érne. Først en amatørforestilling på en ungdomsskole i nordsjælland, siden importeret til Østre Gasværk Teater, hvor musicalen fik liv og momentum og fandt plads i mange danskeres hjerte. Den var en kæmpe succes, danmarks første gennemkomponerede musical og ramte lige ned i en tørst efter musicals i tidsånden. Musikken har levet videre siden premieren i 90´erne og den har været opsat som amatørforestilling adskillige gange. Nu kan man i dette efterår opleve ATLANTIS i en kæmpe pragtopsætning i 4 forskellige danske byer, startende i Tivolis koncertsal. Musicalmanden Mikkel Rønnow står, sammen med de tre oprindelige ophavsmænd, bag denne forestilling. Mit eget forhold til Atlantis er meget personligt. Jeg var ung teenager da den...

Ditte Menneskebarn

På Vestre Kirkegård i Østre Kapel, som Sydhavn Teater bruger som hovedscene, spiller i øjeblikket Ditte Menneskebarn på forlæg af Martin Andersen Nexø. Instrueret af Mareike Mikat og med kun 2 kvinder på scenen – Mille Marie Dalsgaard Maria Camen Lindegaard. Historien er om den varmblodede, lidt naive Ditte, på samfundets bund, hvor kvinder bruges som avlskvæg, frivilligt eller ej, skal så grueligt meget igennem, inden hun i en meget ung alder, dør. I den lidt kolde kapelsal, placerer vi os på hver side af scene. Under en kæmpe dynge vasketøj, laser og pjalter, stikker to par ben ud som en forlængelse. Vasketøj hænger på snore langt over os. Det halvbeskidte vasketøj, pjalterne, der bliver sat op og pillet ned...