Fra regnormenes liv

Elsk mig i nat

80’erne ringede for at sige, at de er vilde med hvad ‘Elsk mig i nat’-holdet har gjort for deres musik. Pakket ind i lækre nye arrangementer og en historie, der langt hen af vejen kan bære det, kommer vi igennem en parade af de største hits fra 80’erne.

Bandet Upfront mødes efter 20 år, på foranledning af sangerinden Sui Brown, der for så mange år siden forlod bandet brat, for at gøre solokarriere i udlandet. Siden er medlemmerne af bandet gået hver deres meget forskellige veje, men nu er der pludselig en amerikansk producer, der vil købe deres musik, hvorfor de hver især skal skrive under på en kontrakt. De mødes på en luksuriøs godsejendom og under deres ophold genoplives gammel kærlighed og hemmeligheder afsløres – både gode og skæbnesvangre.

One and Only Musicals har sat et hold med Szhirley i spidsen som den mystiske Sui Brown, der forsvandt for så mange år siden. Hun flankeres af særdeles (og altid) velsyngende Xenia Lach Nielsen som godsejeren og hoteldriektøren Rita, der virker til at være en karakter der ikke var med i selve bandet. Det er også værd at nævne Joakim Tranberg, der påtvinger sig scenen med en særdeles intens og teknisk ekstremt velsunget udgave af ‘Glor på vinduer’: Her rejser mine nakkehår sig og en skøn gysen løber ned af ryggen. Også Lea Thiim Harder er en fornøjelse, selvom hun visse steder forfalder til at forvrænge sin lyd i en grad, så man ikke forstår de ord hun synger.

Der er ingen på dette hold der ikke bærer sin vægt og på den måde er forestillingen ekstremt velproduceret og et stort maskineri, der bare kører.

I spidsen for scenografien står Benjamin La Cour, der altid er mand for en spændende løsninger, der kan lidt af hvert. Det gør sig da også gældende i denne forestilling, hvor det store safaritelt, der fylder hele scenen, skrælles lag for lag, efterhånden som vi kommer ind under huden på karaktererne. Instruktøren Thomas Agerholm og La Cour har ført kørt et storartet parløb, bl.a i “Klokkeren fra Notre Dame”, så det er ingen overraskelse at det også i denne forestilling fungerer godt.

Det er ikke fordi forestillingen udemærker sig ved de store skuespilpræstationer, hertil er der simpelthen for meget musik og for lidt handling. Sangene er dog alligevel flettet så fint ind, at det ikke gør så meget. Det er sjovt når Julie Agnete Vang som den akavede Pia, der føler sig som en fiasko, disker op med adskillige sprogblomster a´la: ‘Hun har begge ben i næsen’, og: ‘Man skal smede mens jernet er langt”. Der er mange sjove momenter, men helt generelt må man konkludere, at handlingen kun skal bane vej for 80´er-hitsene som til gengæld spilles af et gavmildt hjerte. 80% musik, 20% handling.

Man kunne nok godt diskutere om denne forestilling ville gøre sig bedre som teaterkoncert, for det er tydeligt, at formålet er at spille så meget som muligt af den helt særegne musik fra 80´erne, som mange elsker højt. Alligevel synes jeg, at historien langt hen af vejen er velkonstrueret, selvom det visse steder er en anelse søgt og tydeligt, at man havde behov for at få historien til at passe til musikken. Et problem man ikke har med originale musicals, hvor sangene er skrevet for at være handlingsbærende i modsætning til denne forestilling, hvor handlingen er musikbærende.

Elsk mig i nat er en partybombe, der leveres med nerve og entusiasme og helt igennem højt pandehår, på en måde så man ikke kan andet end at læne sig tilbage og lade sig rive med. Og hvis man godtager præmissen og elsker musikken fra dengang, er man garanteret en storartet fest.

⭐️⭐️⭐️⭐️

Læs mere om Elsk mig i nat her.

📸: Miklos Szabo

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra regnormenes liv