Cirkus ifølge Bubber 2 - Cirkus Arenas 65 års jubilæumsforestilling

Rub-a-dub-dub

Rub-a-dub-dub, three men in a tub, and who do you think they be?” Sådan starter børnesangen, der ligger titel til Fergal O’Byrnes nye skuespil iscenesat af That Theatre Company. Og forestillingen handler rent faktisk om 3 mænd, dog ikke i et badekar, men til en årlig genforening. Der er noget der holder dem sammen, selvom de har et kompliceret forhold til hinanden. Den ene af de tre har taget en drastisk beslutning og hermed bliver alting sat på spidsen, for hvad vil det egentlig sige at leve og dø, at være menneskelig eller robot?

Ovenstående er forestillingens omdrejningspunkt og oveni det hele er smidt en menneskelignende kunstig intellgens – SiSi, der vender det hele på hovedet, for godtnok er hun kunstig, men langt hen af vejen opfører hun sig som, og ligner et menneske. Som modsætning til SiSi ser vi den uheldige Bobby, der har haft et uheld af en sådan alvor, at han nu kun kan bevæge sig rundt ved hjælp af sit dyrt indkøbte exoskelet, hvor afføringen leveres i vakuumpakkede poser og isbade er et must. Og hvad er det moralske dilemma egentlig, hvis en person, der netop har besluttet, at han vil have foretaget eutanasi, får hjertestop?

That Theatre Company graver dybt i eksistentielle problemstillinger og forløser forestillingen med stor dygtighed. Det er en helt særlig fornøjelse at betragte Dawn Wall, der giver liv til robotten Sisi. Hun vil egentlig bare gerne lære hvad det vil sige at elske (og giver os et gedigent musicalnummer i den anledning), men er begrænset af sine kredsløb. Selvom hun fremstår interagerende og sarkastisk, må hun alligevel konstant tilegne sig viden om menneskelig gøren og laden, ved at efterligne de mennesker der omgiver hende. Dertil ligges et fremragende baggrundsspil, der gør, at det faktisk er svært at få øjnene fra hende.

Og så er det skønt at se Andrew Jeffers ude af Vivienne McKees ‘Great Dame’ karakter, som han jo også behersker særdeles godt. I Rub-a-dub-dub giver han krop til et kompliceret menneske, der på en gang elsker livet men overhovedet ikke orker det længere. For hvad sker det når vores krop ældes og de største bedrifter er i fortiden? Hvad er der at se frem til?

Claus Bues instruktion er morsom og skarp og der er ikke et øjeblik, hvor der ikke er noget interessant at kigge på. Der er også mange små sjove detaljer i scenografien, som nu den gryde der står og koger udenfor publikums synsvidde, men hvor vi hele tiden kan se dampen.

That Theatre Company har skabt en særdeles interessant forestilling, der er relevant for alle der kan lide at udfordre tanken om hvad det egentlig vil sige at være menneske. Og så tager den diskussionen om teknologi op på en særdeles raffineret måde, der er nuanceret og velovervejet. I modsætning til en anden forestilling, jeg har set for nylig, gør denne forestilling sig interessante overvejelser om digital adfærd og den måde vi har behov for det digitale på, men også de udfordringer det giver. Det er særdeles begavet teater, der kun spiller et par dage endnu, men hvis du kan nå at sikre dig billetter, er det helt klart umagen værd! Det er ægte teatervitaminer der stiller spørgsmål til de helt rigtige ting.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Læs mere om Rub-a-dub-dub her.

📸: That Theatre Company

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cirkus ifølge Bubber 2 - Cirkus Arenas 65 års jubilæumsforestilling