Cirkus Summarum

Det er mere end 6 år siden jeg sidst var i Cirkus Summarum. Dengang var det med min søn, der nu er 10 og i denne omgang har jeg min 6-årige datter med i hånden. Vi har hørt musikken fra tidligere års forestillinger til ukendelighed og forventningen og glæden er ikke ubetydelig på premiereaftenen. Det spørgsmål, der rumsterer mest i hendes hjerne, er: “Findes de i virkeligheden, mor?”. Og det får hun nagelfast svar på i løbet af aftenen. Som andre år, er her alt hvad hjertet begærer af legemuligheder på cirkuspladsen, der åbner 2 timer før forestillingen. Man kan købe mad, hoppe i hoppeborg, lave yoga og meget andet. Pladsen syder af god stemning og gedigen forventning. Over højttalerne…

NYHAVNSREVYEN

Selvom det er helt vindstille i Nyhavn, ligger den store ombyggede husbåd, Café Liva, alligevel og duver blidt ved molen, denne aften i juni. Ombord spilles: “Nyhavnsrevyen” med Jacob Morild som primus motor. Café Liva promoverer sig selv som et cabaretteater og nu ser denne ægte københavnerrevy altså dagens lys. Den ganske lille scene, placeret i bugen af båden, er hyggelig og restaurantindretningen med langborde, gør det nærmest umuligt ikke at falde i småsnak med dem, man er placeret sammen med. Latteren slippes hurtigt løs, for Jacob Morild, der har skrevet langt de fleste af revyens tekster, er en knivskarp og præcis observatør af tidens samfundsstrømninger og formår at fabulere over dem på en måde, der sætter sig i lattermusklerne….

Hvem slog min far ihjel?

Det er altid en fornøjelse at se afgangsforestillingerne fra de danske scenekunstskoler og derfor glæder jeg mig også, da jeg sætter mig i sædet på Mungo Park i Allerød, for at se: ‘Hvem slog min far ihjel?’, instrueret af Sullivan Lloyd Nordrum. Det er Sullivans afgangsforestilling fra den relativt nye masteruddannelse og forestillingen gæstespillede på Mungo Park i sidste uge. Forestillingen er skabt på baggrund af Edouard Louis’ bog af samme navn og spørgsmålet er retorisk, for svaret er kompliceret og mangefacetteret. Historien om den lille dreng, der ikke får den anerkendelse fra sin far, han sådan higer efter, men også historien om samfundssvigt, forsoning og forståelse. Alene på scenen står Evrim Benli. Med en meget fin og præcis gestik,…

ANONYME OFRE

Skuespillerskolen Ophelia, har efterhånden etableret sig som en solid uddannelse og et alternativ til de statsstøttede skoler. Derfor er det interessant også at følge deres afgangsforestillinger. ‘Anonyme Ofre’ er afgangsholdet 2023’s elevforestilling i år. 8 unge mødes en gang om ugen til en gruppeterapisession. De er alle ofre. Det er ikke helt klart præcist for hvad, men de er det på hver deres måde. Dynamikken ændrer sig dog en dag, da en ny deltager dukker op og har lidt andre forventninger til gruppen end dem, der bliver opfyldt. I midten af lokalet er placeret 10 stole i en cirkel, nøjagtig som forventet til sådan en gruppe. Publikum sidder langs væggene på tribuner. Lyset er dæmpet, så dæmpet at det er…

Spejlmanden

Hvem bestemmer hvad sandheden er? Er det den der fortæller historien, dem der hører den, eller dem der fortælles om? Hvis empati er den vigtigste egenskab hos mennesket, er der så frit slag på følelsesbarometeret, når vi skal høre fra verdens brændpunkter? Og har vi overhovedet behov for at høre sandheden? Ovenstående spørgsmål diskuterer min ledsager og jeg livligt, da vi forlader Teater V, hvor Mungo Parks: ‘Spejlmanden’ spiller i et par dage. Det gør vi, fordi forestillingen i den grad tager røven på os og sætter spørgsmålstegn ved, hvordan vi selv påvirker vores omgivelser og ved, hvis sandhed der er den rigtige og om den overhovedet er vigtig? Historien er sådan set sandfærdig nok – den tyske, prisbelønnede journalist…

Svendborg Sommerrevy – Rottefælden

Mikkel Schrøder og Christine Astrid er rykket til Svendborg og har overtaget Svendborg revyen – Rottefælden, efter sigende Danmarks ældste sommerrevy. Revyen er også rykket, nemlig fra spillestedet, der netop hed Rottefælden og lå i bøgeskoven, til Svendborg Teater. Svendborg Teater er et fint gammelt teater, der for nylig er bygget sammen med et kulturhus. 2 balkoner, men alligvel en forholdsvis lille sal. Navnet Rottefælden er bevaret, men meget andet er nyt. Min ledsager og jeg skulle spise revyanretning inden forestillingens start og derfor ankom vi i god tid. Vi blev lidt overraskede, for der var pakket med mennesker. Hvor vi skulle spise, svævede i det uvisse, men med minimal hjælp fra personalet, fandt vi alligevel vej til bordet med…

Cook Book

Jeg elsker teatereksperimenter. Når teatret tør noget andet end det, der er normen. Det er skønt at blive udfordret. Når jeg ikke får lov at synke for langt ned i sædet, åbner mit sind og mine øjne sig for ting, jeg ikke ellers ville have mærket, følt eller set. Cook Book på Teater Grob er et sådant eksperiment. Det er en såkaldt ‘cold reading’. I korte træk foregår det sådan her: scenografi, publikum og skuespiller er på plads, men skuespilleren får først manuskriptet i hånden, i det øjeblik han træder op på scenen. Han aner med andre ord ikke hvad han går ind til. I sagens natur er det en ny skuespiller hver aften og i aften er det Arian…