Mød mig på Cassiopeia - Nyborg Voldspil

ALICE I EVENTYRLAND

Turen til Møn er guddommelig smuk og jeg kører den gerne for at se teater på den gamle Magleby skole, som makkerparret Peter Kirk og Tilde Knudsen, har omdannet til et teaterhus, der er utroligt alsidigt. Det er et år siden jeg var her første gang, hvor Tilde Knudsen prustede og kastede sig igennem Homers Odysseen, lige midt i deres urtehave. Teater Møn er et sted med hjerte og kreativitet, der ikke kan stoppes.

Med mig har jeg min familie, mand og 2 børn. Vi er ikke så hjemmevante i Lewis Carrols historie om Alice, der ryger gennem kaninhullet og det skal vise sig at være en ganske stor fejl, der påvirker vores oplevelse af forestillingen negativt. Peter Kirk siger det faktisk i sin introduktion til forestillingen. Det er Teater Møns take på historien.

I den gamle gymnastiksal, nu omdannet til en blackbox, bænkes vi langs endevæggen. På gulvet står Tilde Knudsen, klædt i sort og byder velkommen. Hun er omgivet af 10-15 spande, der snart skal vise sig at indeholde lidt af hvert. Og det varer ikke længe før Knudsen er blevet til en kanin med en spand monteret på numsen og to trekanter fikst arrangeret som ører.

Der er ingen tvivl om den legende tilgang i denne forestilling og særligt kostumedesigner Susan Marshalls særdeles foranderlige kostumer, er virkelig opfindsomme. De består af trekanter, firkanter og cirkler og lange rør af stof, der vokser ud af hinanden og snart bliver til lille Alice og snart til store Alice og lidt senere opsluger Knudsen, så man ikke ved hvilken ende der er op og ned. Det bliver dog lidt ensformigt i længden, med alle de hvide elementer, der mere eller mindre går i et med hinanden og da Knudsen på et tidspunkt ligger på gulvet og roder rundt i lang tid inde i et stofrør, mister jeg lidt grebet om forestillingen. Jeg kan se, at min mand også er sunket sammen, min søn læner sig tungt ind mod ham med et tomt udtryk i ansigtet og min datter bliver ved med at spørge mig om hvornår Alice skal kravle op af bønnestagen. (Jeg tror muligvis min datter har blandet to eventyr sammen her).

Lydsiden supplerer det abstrakte univers fint og når forestillingen bliver for abstrakt, kan man forsvinde ind i lyden. Tilde Knudsen besidder en vidunderlig fysikalitet, der kan transformere hende til lidt af hvert.

Mine børn var langtfra begejstrede og der er ingen tvivl om, at denne forestilling kræver et gedigent forhåndskendskab til historien, som vi ikke besad. De mange hittepåsomme kostumer og den fine lydside vejer ikke den manglende historiefortælling op. Der var simpelthen ingen af os der anede hvad der foregik. En smule mere fortælling af den faktiske historie, eller et heads up om lige at læse op på den på forhånd, havde været rigtig fint.

⭐️⭐️

Læs mere om Teater Møn her.

📸: Emile Carlsen

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mød mig på Cassiopeia - Nyborg Voldspil