Sommer i Tyrol

Quality Cattle

Jeg har fået nyt arbejde. Eller – det har jeg i hvert fald i Assemble Theatre Collectives forestilling: “Quality Cattle”, der løb af staben i weekenden. I en fritidsklub på Østerbro, bydes jeg og resten af publikum, velkommen til vores introduktionsdag i firmaet: “Collins Quality Cattle inc.”. Vi befinder os i en dystopisk fremtid, hvor alt dyreliv er udryddet. Istedet er man begyndt at opdrætte mennesker som kvæg, for at skaffe kød. I forestillingen, der foregår på engelsk, kaldes de “Heads”, og i introduktionsvideoen, der kører i loop inden forestillingens start, beskrives det indgående hvordan de opdrættes på human vis. Hvordan man sikrer sig, at de ingen følelser har og hvor godt de har det lige indtil de bliver slagtet. Det viser sig dog hurtigt, at alt ikke er fryd og gammen i familiefirmaet, hvor der både er interne stridigheder og usikkerhed omkring etikken af den institutionaliserede kannibalisme.

Jeg skal gerne indrømme, at jeg var skeptisk på forhånd, da jeg skulle overvære denne forestilling. Jeg forestillede mig et stærkt politisk budskab om veganisme og havde allerede paraderne oppe, for at afværge den religiøsitet, nogle veganere har omkring deres spisevaner. Og bevares, sådan en forestilling kan ikke undgå at blive bare en lille smule politisk, men det kammede ikke over og jeg synes egentlig også, at jeg gik derfra med stof til eftertanke.

Assemble har gjort oplevelsen til en slags totalteater. Alle de normale sceniske virkemidler er bortskaffet. Til gengæld er rummet vi befinder os i, udstyret med et væld af detaljer, lige fra en tilmeldingsliste til firmasalsa, til de opslag der hænger på toilettet, der oplyser om firmaets værdier. Uanset hvor jeg kigger hen, er detaljerne relateret til forestillingen. Det er flot.

Introduktionsdagen går fint, vi er alle glade nye medarbejdere, indtil det bliver tydeligt, at den lidt opkørte, lidt arrogante chef, har planer med firmaet. Chefen er søster til hende, der primært introducerer os og snart mærker vi en central konflikt. Chefens planer harmonerer nemlig ikke med søsterens værdier. Er det industrialisering og produktion der er det vigtigste, eller er det kvægets velfærd, der er i højsædet? Vil man have kvæg, der rent faktisk græsser, eller kvæg der står i en boks med et VR-headset påspændt og kigger på det virtuelle græs?

I Assembles iscenesættelse, kunne man ønske sig lidt mere fokus og tydelighed i, hvad de egentlig vil formidle. Vi bruger lang tid på smagsprøver og gymnastik inden vi når frem til det dramatiske omdrejningspunkt. Og det omdrejningspunkt står mig endnu uklart – er det den interne konflikt, eller er det det etiske dilemma i at opdrætte mennesker som kvæg?

Forestillingen er spændende, ikke mindst på grund af setuppet, der bevirker, at vi virkelig er en del af den. Jeg er glad for, at jeg ikke har overværet et veganistisk religiøst foredrag og jeg synes, at forestillingen præsenterer reelt stof til eftertanke. Der mangler dog fokus på den centrale historie, men oplevelsen er morsom og interessant og giver god diskussion i metroen på vej hjem.

⭐️⭐️⭐️⭐️

📸: Niels Vogensen

Du kan finde Assemble Theatre Collective her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommer i Tyrol