Teateråret 2022/2023 lakker mod enden, og selvom jeg stadig har et par forestillinger i kalenderen henover sommeren, er hovedsæsonen forbi. Jeg vil derfor, med dette indlæg, kigge tilbage på året der gik, med teaterbrillerne på. Jeg giver her mit bud på de bedste forestillinger jeg har set i år. Jeg har ikke set alt, men de 80 forestillinger jeg har nået at se og anmelde i løbet af året, er også en sjat. Nogle af forestillingerne kommer vi aldrig til at se igen og andre bliver genopsat. Her er mine bud på det forgange års bedste teateroplevelser: Skuespil Arven Forestillingen, der var helt umulig at komme udenom i denne sæson og som også vandt en velfortjent Reumert for Årets bedste...

Vi er mødt op på Forsøgsstationen. Her skal vi ledsage Hans på det, der måske er hans sidste udflugt. En gåtur med hans ledsager fra plejehjemmet, der til forveksling også hedder Hans. De ligner hinanden. Sammen skal vi kigge på det Vesterbro, som Hans husker fra sin ungdom, og høre historien om hans liv. Hans er i virkeligheden en dukke, kreeret af dukkemager Rolf Søborg Hansen, placeret i en kørestol, skubbet af Øyvind Kirchhoff, der spiller den anden Hans – altså ham fra plejehjemmet. Det er det Olske Orkester der står for vandreforestillingen, der er den sidste i trilogien, der startede med “Det førerløse menneske”, fortsatte med: “Det kontaktløse forhold” og nu slutter med: “Den sidste udflugt”. På kørestolen er...

  Det var med en vis portion spænding jeg satte mig på min plads til landspremieren på Cirkus Arenas forestilling 2023: “Cirkus Ifølge Julie og Bubber”. Jeg sad nemlig også på plads til sidste års landspremiere og fandt den lidt gumpetung og undervældende. Men jeg kan nu godt lide cirkus, lide at mærke gyset, når mennersker, der har øvet sig vanvittigt meget, udfører halsbrækkende stunts, der får det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. Det gys manglede jeg sidste år. Men denne anmeldelse handler jo ikke om sidste år og i år melder jeg klart ud fra start: gyset er tilbage. Det er stadig Bubber og Julie der står ved roret som sprechstallmeistere, men tempoet i de...

⭐️⭐️⭐️ Jeg kender Kundbypigen af navn. Jeg ved at hun er dømt for at planlægge bombeangreb og at hun i planlægningen påkaldte sig jihad. Men jeg ved ikke meget mere. Derfor håber jeg, at Teatret Fair Play vil gøre mig klogere, da jeg sætter mig til rette i Teater V’s sal idag. Teatret Fair play holder til i Holbæk og historien om pigen fra Kundby er foregået lige i teatrets baghave, hvorfor det har været oplagt at tage fat i historien efter devisen: “Hvis det kan ske i vores nabolag, kan det ske hvorsomhelst.” Forestillingen fortæller historien om hvordan det kom så vidt. Hvad skete der egentlig? Historien om pigen der først blev svigtet af sin mor, der ville det...

Pga Covid-19 spiller denne forestilling desværre ikke mere Så blev denne anmeldelse altså den sidste jeg skrev i 2020. Jeg skulle ellers både have set “Nøddeknækkeren” på det kongelige, “So me too” på Ophelia skuespillerskole, “Hang in there”, ´Katalog over kommende katastrofer” på Får302 og “Cirkus Anna” på Folketeatret inden jul. Nu håber jeg bare at vi hurtigt kan få banket coronaen til en anden galakse, så vi atter kan komme i teatret og nyde kunst og kultur. Til gengæld vil jeg, I løbet af de næste uger, arbejde på et indlæg med anbefalinger til forestillinger man skal se I foråret 2021, både for voksne og børn. Så er der da noget at se frem til. Men nu videre til...