Look back in anger

Corpus episodes mother#1

Foto: Kgl teaters hjemmeside

Igår havde Corpus premiere på den første i en serie på fire episoder, omhandlende temaet ‘mother’ – altså mor. Og hvem bedre at tage med end – ja, du gættede det – min mor! Om forestillingen, vidste jeg ikke andet end, at korpset har haft 7 dage til at konstruere forestillingen, at den omhandler ovenstående emne og at de kun spiller i 3 dage.

Eget foto

Scenen består af et højt podium, beklædt med gul filt. Næsten som ved et middagsbord, indtager vi danserne – eller danserne indtager os og de er allevegne, over og under bordet. Korte seancer der bliver længere og længere, op og udover kanten, under og op på ryggen, viklet ind i hinanden og kortvarigt på natklub. Til dansernes egne minder om deres mødre, blandet med musik oplever vi denne korte forestilling udfolde sig.

Det er ret rørende, og måske også fordi vi alle har forskellige oplevelser og erindringer af og om vores mødre.

Koreograf Tim Matiakis har arbejdet udfra en betragtning om, at vi kun erindrer en brøkdel af de forskellige øjeblikke, der udgør vores allesammens liv.  Danserne har improviseret udfra temaet ”mother” og har efterfølgende forsøgt at huske deres improvisationer og tilsidst er altså selve forestillingen blevet til.

Forestillingen er kort – meget kort – måske kan man mest kalde det en visning, men det gør egentlig ikke noget. Og under alle omstændigheder, er det altid fascinerende at se på de dygtige dansere og deres ekvilibrisme.  Jeg vil anbefale alle med en interesse indenfor det fysiske teater at opsøge corpus´ forestillinger.  Mother episode 2 har premiere i næste uge. Episode 2 har en anden koreograf og jeg håber jeg får tid til også at se denne forestilling.

Eget billede

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Look back in anger