I støvet fra regnen

Mio min Mio

📸: Zuhal Kocan

Mio min Mio hører til min barndoms yndlingslæsning. Jeg var (er) en læsehest der slugte alt muligt litteratur. Jeg husker Mio min Mio som værende noget af Astrid Lindgrens lidt mørkere litteratur.
Historien er om den 9-årige Bo Wilhelm Olsson, ensom i en plejefamilie, der ikke rigtig holder af ham. Han kommer til ‘Landet i det fjerne’ på magisk vis, og finder sin rigtige far – kongen – og opdager han er kongesønnen Mio, der må tage kampen op mod den fæle ridder Kato for at kunne finde fred for sig selv og ‘Landet i det fjerne’.

📸: Zuhal Kocan

Med i teatret idag har jeg mine egen 9-årige søn, der i hvert fald ikke er uden familie og kærlighed, men ensomhed ved jeg han kender til, for han er autist – og det er altså ikke lige let altid. Mormor er også med og flankeret på den måde sætter vi os til rette i Zeppelins teatersal.

     På scenen står et blåt stykke lærred med en stor cirkel indeni. Min søn har mange gæt på hvad det mon kan være. Er det en radio? Eller er vi inde i ‘dimensionen’, som han kalder historiens fantasiverden. Scenografien er i det hele taget utrolig flot og funktionel, og med relativt få virkemidler sker der en hel masse.

📸: Zuhal Kocan

Æstetikken er nærmest æterisk og utroligt velfungerende. Vi er i en drømmeverden – ingen tvivl om det, og der er adskillige gode løsninger – f.eks. kravler Mio og hans ven Jum-Jum op af en bjergside, mens de kryber hen af gulvet og endda mister grebet og er ved at falde ned.
    Med i forestillingen er også flere imponerende store dukker, der bidrager til den æteriske følelse. Min søn kan ikke sidde stille i sædet, da den store Eno kommer kravlende ind. Ej heller da Mio og Jum-Jum bliver jagtet af Katos soldater og de går forbi med skarpe lygter og taler i radio  i bedste computerspil-stil, står kroppen stille på min søn. Han er vild med det!

📸: Zuhal Kocan

På scenen står Patrick Alexander Hansen, der netop er uddannet, som Mio, flankeret af Anton Hjort Nielsen, Mie Brandt der også er kunstnerisk leder på Zeppelin samt Laura Skjoldborg. Tilsammen spiller de det væld af karakterer vi møder undervejs. Alle gør det godt og med en blanding af lethed og alvorlighed der klæder historien ret godt.

📸: Zuhal Kocan

Det eneste dårlige jeg har at sige om denne forestilling er, at jeg synes den var en anelse for lang. 1 time og 20 min uden pause er lige i overkanten. Aldersgrænsen er sat til 7 år. Jeg tror måske det er lige i underkanten, men hvis man har mor eller far eller andre trygge voksne med går det nok.

📸: Zuhal Kocan

Se denne forestilling med dit barn på 7+ hvis du vil opleve en god historie med en fantastisk smuk scenografi og et eventyrligt univers. Forestillingen spiller til 14/11-2020.

2 kommentarer

  • Tak for et godt indlæg. Jeg var slet ikke opmærksom på, at den var sat op.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Det var så lidt! Fedt at du kunne lide det! Fortæl også gerne hvad du syntes om forestillingen, hvis du skal se den. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I støvet fra regnen