Vind mit hjerte – Teater Puls, lidt om vækstlagsteater og Teaterhuset.

Ebberød Bank 2.0 – og om taknemlighed.

 

📸: Emilia Therese

Jeg kender ikke til forlægget for denne forestilling, men da jeg fortalte mine svigerforældre hvad min mand og jeg skulle se, var deres første reaktion: “Det lyder sjovt!”. De kendte godt filmen – og historien. For jer, der ikke kender historien, kommer her lige et lille resumé:

Den lille skrædder Peter Vipperup, der bor i grå og kedelige Ebberød, hvor alt er som det altid har været, skylder alle penge. Hjulpet på vej af sin søster fra USA, befinder han sig pludselig som bankdirektør i byens nye bank: “Ebberød Bank”. Eneste problem er, at han ingen penge har – men søster ankommer med et stort tomt pengeskab, som han bilder alle ind indeholder 4 millioner. Hjulpet på vej af den tysktalende og træblæserspillende ven Løgholm, der tilsyneladende ved lidt om penge, udsteder han værdibeviser som lånerne kan bruge, mens de betaler pengene tilbage til banken – i rede penge naturligvis. Snart har Vipperup betalt al sin gæld, men har stærke samvittighedskvaler, for han vil bare gerne være den gode bank for de gode mennesker, men det er svært at bevare integriteten, når man ved at ens forretning bygger på en løgn. Det går dog snart op for den lille Vipperup, at hans bankforretning ikke er så enestående endda og at alle andre banker bruger samme metode som ham. Ad omveje kommer Vipperup i besiddelse af et maleri til præcis 4 mio kroner – det er heldigt, for folk er begyndt at ane uråd. Men nu er der økonomisk sikkerhed i Ebberød bank. Vipperup trækker sig fra direktørposten. Således ender alt som det hele tiden har været, alle er lige fattige – eller lige rige om man vil og de to der har gennemskuet systemet (Vipperup og Løgholm), trækker sig tilbage klædt i kimono, strandstole og med kolde øl i hånden.

📸: Emilia Therese

Det er en gakket komedie, der spiller på Skuespilhusets store scene i øjeblikket. Og dog – kigger man den efter i sømmene er indholdet måske mere aktuelt end det nogensinde har været. Rasmus Bruun og Frederik Cilius – også kendt fra den korte radioavis på det hedengangne radio 24syv, står i spidsen for løjerne. Jeg nyder især Frederik Cilius´ vidunderlige tyske accent undervejs og de mange, mange træblæsere han højst overraskende og virkelig fermt spiller på. Cilius er, udover at være skuespiller, også uddannet klarinetist hvilket udnyttes til fulde i denne forestilling.

Der er faktisk en del musik undervejs, både Nicolai Jørgensen, Karen-Lise Mynster og Andreas Jebro giver den gas med mikrofonen. Musiker Thomas Hamilton, som før har været musiker på scenen i bl.a Nørrebros teaters opsætning af “Amerika”, som man kan læse min anmeldelse af her, indgår i makkerskab med Cilius, og de udgør en fortræffelig musikerduo, som man kun kan sætte sig tilbage og nyde.

📸: Emilia Therese

Historien starter lidt langsomt, mens vi lige får etableret hvor vi er og hvad det hele handler om. Efterhånden som 1. akt tager fat bliver lattermusklerne aktiveret grundigt, særligt fordi der leveres adskillige referencer til nutiden. Allersjovest er det velfortjente fur vores kulturminister får (“Har vi en kulturminister?”), men der er er også referencer til Corona, Greta Thunberg og finanskrisen med meget mere.

Scenografien af Gjermund Andresen er flot og velfungerende, både dyster og farverig på en og samme tid. Undervejs bliver den både til bro, gade og selvfølgelig Ebberød bank, kro og alle de andre lokationer. Det hele er lidt skævt, ligesom Ebberød, ligesom bankverdenen, ligesom alle os i denne verden.

📸: Emilia Therese

Det er en virkelig morsom forestilling, men også en forestilling, der damper hurtigt af igen. Indholdet er lidt letbenet og selvom alle kan forstå hvor gakket det er, at banker generelt kan låne penge ud de ikke har og modtage reelle penge tilbage, er det ingen nyhed at det er sådan det fungerer. Min største eftertanke er, at vi alle burde følge Løgholms eksempel og læne os lidt tilbage og tage det roligt omkring penge. Lettere at sige end at gøre.

📸: Emilia Therese

 

Til slut vil jeg nævne, at jeg ligger mærke til en enorm taknemlighed blandt teaterpublikum i øjeblikket. De 3 forestillinger jeg har set efter oplukningen, har alle modtaget overstrømmende bifald – også mere end måske egentlig var fortjent. Jeg ser det som publikums måde at sige tak på. Tak til alle de skuespillere, dansere og sangere der har været arbejdsløse under krisen. Tak til en branche der ingen hjælp har fået fra politisk side. Tak til alle de produktioner der er lavet, for at blive spillet en gang og derefter aldrig mere og aldrig for et publikum. Tak til instruktører, dramatikere, sceneteknikere, sufflører, forhusansatte, teaterdirektører – tak til alle der arbejder i det teater vi elsker. I fortjener en ekstra klapsalve. Alle som en. Og en tak for at I bliver ved, selvom det stadig kun er med halvt fulde sale og evig frygt for nye nedlukninger. I er den ilt vi ånder. Tak!

 

Ebberød Bank 2.0

Skuespilehuset, store scene.

Spiller til 29/5

Billetter:

https://kglteater.dk/calendar?f-title=58428

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vind mit hjerte – Teater Puls, lidt om vækstlagsteater og Teaterhuset.