Gør oprør, sagde hun, gør oprør igen.

Fru Strid


Fru Strid er en rigtig Strid gammel krage, som børnene i nabolaget elsker at drille. Hun er irriteret over alt og alle og en frygtet pestilens hos både bageren og hos købmanden. Men en dag falder hun og slår sine briller itu. Det leder hende til optikeren og her får hun et par ganske særlige briller, der forandrer hendes syn på verden og gør hende ganske Blid.

Park teatret i Frederikssund har lavet en fin rytmisk og musikalsk forestilling på bogforlægget fra Mette Brahm Lauritsen Fortællingen er ganske, ganske enkel, men forløses fint af de to aktører på scenen. Historien er skrevet på vers og det udnyttes i forestillingen hvor alt er en leg med rytmer, hvilket er rigtig hyggeligt. Og så er der pludselig en hel omskreven version af dansevisen i slutningen af forestillingen. Fin for de mindste, der ikke kender den og sjovt for de voksne .

Forestillingen er ret langsom, delvist betinget af at historien er så simpel som den er. Men den er til gengæld langsom på den gode måde, hvor der leges med ord og rytmer. Selvom min mand på et tidspunkt nikker lidt ved siden af mig, er min 5-årige datter, som vi har med denne formiddag, helt opslugt og har mange spørgsmål undervejs.

Alt i alt en hyggelig forestilling, lige til den langsomme og simple side, men det gør egentlig ikke så frygteligt meget. Der var ro i salen under forestillingen og det er som regel et tegn på, at de børn der er til stede, synes om forestilingen. Og så er rytmikken i forestillingen rigtig sjov.

Se den med dit barn mellem 3 og 9, det er en rigtig fin lille oplevelse.

Du kan se spilledatoer og mere om forestillingen her.

📸: Parkteatrets hjemmeside

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gør oprør, sagde hun, gør oprør igen.