NakskovRevyen - Skudt i Roen

Maskerade

Udendørsteater på en lun sommeraften, bringer barndomsminder frem, fra min teaterinteresses vugge. Her var jeg i mange år en ivrig gæst til sommerspil i Ringsted, hvor jeg, for første gang, stiftede bekendtskab med bl.a. “Jeppe på Bjerget” i en alder af 10-11 år.

Der er derfor noget ganske nostalgisk ved at tage min egen, nu 10-årige søn, med i Grønnegårdsteatret, for at stifte bekendtskab med Holberg for første gang. “Maskerade” har jeg ikke set før, men Holberg og hans moraliserende belæren, bliver jeg ikke træt af. I dette 300-år for dansk teater og 40-års jubilæum for Grønnegårdsteatret, er det forunderligt, at en knap 300 år gammel komedie, stadig kan komme med relevante pointer om vores nutidige daglidag.

Den unge rigmandssøn Leander skal giftes med en ung kvinde, Leonora, som han ikke har set siden barnsben. Men Leander holder af at gå på maskerade og finder her kærligheden i en smuk, ung skønhed, som han hverken kender navn eller status på. Gennem utallige forviklinger, sure fædre, dristige mødre og morsomme tjenere, viser det sig, at den kvinde han skal giftes med, er den selvsamme, som han har forelsket sig i til maskerade.

Holbergs pointe står, i Charlotte Munksøs iscenesættelse, skarpt; masker kan gøre os frie, for i masken tør vi vise hvem vi er og bærer vi ikke alle masker hver eneste dag, i hver eneste aspekt af vore liv? En fin pointe, der forløses af skuespillerne med vid og humor.

Mest underholdende er Patrick Baurichter som den snarrådige og underfundige tjener: “Henrik”, der får hele Odd-Fellow palæets gård til at runge af latter, særligt da han, i egen person, udspiller en retssag i 3. akter, over hvad der vil ske, hvis den unge Leander er sin tilkomne utro. Han spiller med en charme og variation i sit komiske talent, der ville gøre Holberg glad.

Lukas Toya er nærmest typecastet til rollen som rigmandssønnen Leander, der, meget til sin faders fortrydelse, en gnaven og stokkonservativ Morten Suurballe, hellere vil slå sig løs i nattelivet end forpligte sig i ægteskabet. Rig og uvidende om sine privilegier, men også med ungdommens naivitet og klarsyn. Han suppleres af Laura Skjoldborg som den tilkomne Leonora, der bakkes op af tjenestepigen Pernille – slagkraftige Camilla Lau.

Hele molevitten foregår på en næsten bar scene, med en rød æblelignende læderbeklædt tingest i midten, der også kunne være bagsiden af en karet. Hvad det er, bliver jeg ikke helt klar over og den anvendes kun få steder, bl.a under maskeraderne, hvor deltagerne stikker forførende arme og ben igennem.

Grønnegårdsteatret og Charlotte Munksø, der også stod bag sidste års anmelderroste forestilling: `Jean de France`, slipper fint om Holbergs Maskerade, omend 1 time og 40 minutter er lang tid at sidde stille i den, denne aften, lidt kolde og vindomsuste gård, selv for en garvet teatergænger som mig. Holbergs pointe om, at vi først kan være os selv, når vi smider vores indre masker og tager en ydre på, er god og relevant og kan nok vække eftertanke hos de fleste. Glædelig jubilæum til Grønnegårdsteatret.

⭐️⭐️⭐️⭐️

Læs mere om Grønnegårdsteatret her.

📸: Bjarne Stæhr

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NakskovRevyen - Skudt i Roen