Et Juleeventyr

Faktisk Bare Fri

Der er forestillinger der er interessante. Der er forestillinger der giver stof til eftertanke. Og så er der forestillinger der rammer så præcist ind i hjertekulen, at man bliver helt afvæbnet og ikke kan andet end at tage imod. Såden en forestilling er: “Faktisk Bare Fri”, en co-produktion mellem Teater Hund og Teater Døgdi.

Fri´s forældrer ønsker sig skam et barn, men da Fri først er ankommet, er det alligevel svært at acceptere, at Fri ikke passer ind i de forventede kasser. For Fri er en følelsesstorm og fuld af fantasi og musik og farver. Men det er ikke let at leve op til de voksnes forventninger og pludselig bliver det svært at være Fri. Fri, der hverken hedder hedder Fridtjof, Friederich, Frikassé eller Frimurer, men FAKTISK BARE FRI! Også Fris forældre synes det er besværligt med sådan et barn, der aldrig lytter efter hvad der bliver sagt.

Josephine Eusebius har med sit fremragende manuskript taget pulsen på dynamikken mellem forælder og barn. Vi er dybt inde i kernen i relationen. Teksten knivskarp og observant og jeg genkender mig selv alt for meget i de voksne på scenen. For det er lettere at lade det besværlige barn få ansvar for de følelser, der også bruser frem i de voksne.

Fri spilles sprudlende og legende af Mathilde Eusebius, der giver krop til et flammehav af følelser. Eusebius danser på en hårfin grænse, men bliver aldrig for meget og jeg er ikke i tvivl om, at alle forældrer der ser denne forestilling, genkender deres egne børn. Fris sammensmeltninger iscenesættes fint og følsomt med få virkemidler, hvor blandt andet appelsiner bliver genstand for en intens vrede.

Som musikalsk hemmelig ven, har Fri den blåhårede syngende skabning, der musikaliserer Fris følelser. Marie Kildebæk har en smuk, florlet stemme, der giver Fris indre liv vinger. Vinger, som Fris far ganske uelegant får tørret væk i al sin praktiske gøren og laden. Kristofer Eriknauer og Ida Nørfelt Lund spiller Fris udfordrede forældrer, der bare prøver at få det hele til at hænge sammen, men måske har fotrængt at det er ok også selv at have følelser. Eriknauer tager desuden særligt kegler med sin storbarmede skolelærerinde, der vist også har glemt, at børn ikke er små soldater, der bare skal gå i række.

I løbet af 50 minutter får jeg serveret de inderste problematikker i mit eget forældreskab på et sølvfad og bundet en lille sløjfe om, da Fri og Fris forældre endelig finder hinanden dybt nede i kælderen. For nogle gange har man bare behov for, at der er nogen der sidder sammen med en i mørket. Forestillingen er fremragende, både i manuskript og iscenesættelse og indeholder i den grad stof til eftertanke, både for børn og voksne. Det er følsomt forløst og ikke mindst morsomt – altså lige indtil tårerne begynder at melde sin ankomst. Line Paulsen har instrueret en forestilling, der går lige i hjertekulen og bliver siddende der i lang tid efter.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Læs mere om Faktisk Bare Fri her.

📸: Kontraframe

2 kommentarer

  • Lisbeth

    Jeg er fuldstændig enig med din anmeldelse. Du rammer spot on i forhold til min oplevelse.
    Hvad synes du om det medfølgende spil?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Jeg har ikke prøvet det endnu, men min datter har kigget på det og virker til at være interesseret i at spille det. Hvad synes du?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et Juleeventyr