Koreorama nr. 01

Koreorama er en del af Den Kongelige Ballets koreografudvikling, der skal udvikle nye og mangfoldige stemmer indenfor balletten. På denne aften får tre unge koreografer lov til at præsentere deres egne værker. Fælles for dem, er kærligheden til balletten, men bortset fra det, er værkerne vidt forskellige. Inden hvert værk, ser vi en kort intro på en skærm, hvor koreograferne og de medvirkende fortæller om deres arbejde med værket. Her anmelder jeg værkerne hver for sig, da de er så forskellige, at andet ikke giver mening. Passengers of Passing Moments At fortabe sig i minder, er nok ikke ukendt for nogen. Med dette afsæt har Tara Schaufuss skabt et æstetisk, smukt og sanseligt værk. En enlig kvinde, klædt i gråt,...

Nomerne – Skovens Hjerte

Ishøj Teater og Teater Vestvolden præsenterer sammen en adaptation til scenen af Jan Kjærs populære børnebogsunivers om Nomerne. En helt særlig historie er blevet udviklet specifikt til teatret, nemlig Nomerne – Skovens Hjerte. Og der er heller ingen tvivl om hvilket univers vi er trådt ind i, for scenograf Signe Krogh og animation- og projektionsdesigner Jonas Drotner Mouritsen, har badet scenen i det farverige univers i en grad, så det føles som at træde ind i selve bogen. Emma Silja Sångren spiller Mirna, eller som hun kalder sig selv: Ingen, for ingen vil kendes ved hende fordi hun er halvt elver og halvt menneske. Hendes far, elveren, har forladt hende i sorg over tabet af hendes mor og hun har,...

Tjener for To Herrer

Der er dømt farce i Skuespilhuset, hvor Andreas Jebro i øjeblikket har hovedrollen i Goldonis klassiske Commedia dell´Arte inspirerede skuespil, skrevet i 1700-tallet. Med Viktor Tjerneld ved roret som instruktør, er der dog ikke udelukkende dømt farce, selvom den godtnok er dominerende, men Tjerneld har genskrevet den gamle italienske komedie og har, som sædvanligt, fingrene dybt ned i samfundskritikken. Det er en klassisk forvekslingskomedie, med gedigne slapstickelementer, der løber af stabelen på Store Scene. For tjeneren Truffaldino (Andreas Jebro) prøver, som freelancetjener, desperat at klatre op af en ikkeeksisterende karrierestige, mens han, med manglende held, forsøger at brødføde sig selv med krummer og det der er værre, samlet op fra jorden. Hans ene herre, er i virkeligheden en kvinde, nemlig...

Cirkus Arena. Cirkus ifølge Bubber og Malene Qvist – Supercirkus 2024.

Er der noget der, for mig, er kommet til at varsle forår de sidste par år, så er det, når Cirkus Arena har landspremiere på cirkuspladsen ved Bellahøj i København. Cirkus er sin helt egen genre og jeg har altid været fascineret af den måde dette folkefærd lever på. I år har Bubber fået en ny makker i form af sanger og TV-vært Malene Qvist. Qvist er et forfriskende nyt pust der giver god energi og ovenikøbet har en skøn sangstemme. Og så får alle vi 80´er børn lidt nostalgi med i købet, når Bubber hyldes med titelsangen til Bubbers Badekar. Lyden virker også til at have fået en væsentlig opgradering i år, hvilket kommer både sprechstallmeistere og det velspillende...

Ariadne på Naxos

Hvad får man hvis man tager en Opera Seria og en Commedia dell´Arte forestilling og blander dem sammen? Og så lige garnerer med et metalag der handler om kunst i samfundet, selvhøjtidelighed og kommercielle interesser mod ren kunstnerisk frihed? Hvis man spørger komponisten Richard Strauss og librettist Hugo von Hofmannstahl, så får man operaen Ariadne på Naxos i hvilken operaen Ariadne på Naxos spilles. Forvirret? Det kan jeg godt forstå, men der er en mening med galskaben. Det er dog absolut en opera der taler mere til det publikum, der bliver glad for en intellektuel udfordring. For metalagene tårner sig op og tilmed skal man have noget forhåndsviden om antik historie og hvis man også ved lidt om Moliere og...