Nissen Uden Navn

Det er anden gang indenfor et par måneder, min datter og jeg sætter os i sæderne i glassalen i Tivoli  for at se en forestilling med Eventyrteatret. Denne gang er det juleforestillingen: “Nissen Uden Navn”, ennyskreven julemusical med tilsvarende musik. Nissen Uden Navn handler om en stakkels nisse, der ikke har noget navn. Det har den dog alligevel, den hedder “Jul”. Men den ved ikke hvor den kommer fra. Vi møder også nogle lidt utilpassede nisser, trolde og alfer, en kommunalmedarbejder, en bande af små nisser på en mission og et elskende par. Det er umuligt ikke at falde for den energi og charme der strømmer fra scenen ud i salen. Man mærker på lang afstand, at de unge medvirkende…

West Side Story

Det er ca 25 år siden jeg sidst så West Side Story, dengang på Det Ny Teater. Det er en af de musicals, der har været med til at skabe en grundlæggende teaterglæde i mig. Og som ca 15-årig betog historien om de to elskende, der ikke måtte få hinanden, mig dybt. Mon ikke jeg var en lille smule teenageforelsket i Peter Jorde, der spillede Tony? Nu er selvsamme forestilling at finde i Operaen og selvom jeg er 25 år ældre og de dilemmaer og problematikker jeg ser i forestillingen er nogle andre, finder jeg en glæde ved West Side Story, der også handler om forestillingens placering i teaterhistorien. Bernstein har komponeret kompliceret rytmisk musik, der svinger mellem store hits…

Sex

Aveny-T gør det, der er deres proklamerede mål. De trækker de unge i teatret. Det er fredag aften, og jeg har indfundet mig i salen på Aveny-T. Gennemsnitsalderen er ca 15 år yngre end mig. Selvom jeg må sande, at jeg ikke for alvor hører til det unge segment længere, så fryder jeg mig over, at det lykkes Aveny-T at lokke unge i teatret. Selskabet bag mig diskuterer højlydt, at man jo ligesågodt kan gå i teateret fredag aften, det koster nogenlunde det samme som at gå til koncert. Eller måske endda lidt mindre. Hvad er det så vi skal se? Det er: “Sex”. Den succesfulde TV-serie på tv2play, af samme navn, er omdannet til teater, endda med den oprindelige…

Crazy Christmas Cabaret – Who Killed Don Calzone?

Det er 3. gang jeg sætter mig i sæderne i glassalen i Tivoli, for at se årets Crazy Christmas Cabaret med Vivienne McKee, Andrew Jeffers og David Bateson i front. Jeg er derfor helt med på de mange skøre traditioner, der hører denne kultoplevelse til og det føles vidunderligt trygt, at vi endnu et år får lov at sige: “Boo” og: “Hooray” på de helt rigtige steder. Crazy Christmas har et kernepublikum, der kommer år efter år, og det forstår jeg godt. Indrømmet – man skal være til denne form for humor for at det giver mening, men det er jeg heldigvis og derfor morer jeg mig også kosteligt i løbet af aftenen. McKee og co har lavet en opfølger…

Vintersilhuetter

Med den fine oplevelse jeg havde for nyligt med: “Eventyrlige Dæmoner” på Bådteatret i baghovedet, er jeg spændt på at se Riddersalens forestilling: “Vintersilhuetter”. Den tager nemlig også udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr. Det er bestemt ikke første gang denne forestilling spiller på Riddersalen og for mange familier er det blevet en tradition at se den. Det er dog første gang jeg ser den og med mig har jeg min 6-årige datter. “Vintersilhuetter” er en forestilling for børn, så derfor er tonen lidt mere munter og scenografien er til den hyggelige side. Men forestillingen starter i mol med en fin version af: “Der er noget i luften”. Det, der er i luften, er eventyr og en udforskning af alle tings…

Helligtrekongersaften

Efter halvanden uges teaterpause på grund af sygdom og ferie, har jeg denne lørdag taget min søn under armen og sammen er vi rejst til Kronborg for at se Hamletscenen formidle Shakespeares: “Helligtrekongersaften”, til børn helt ned til 6 år. Det har forårsaget en betydelig bearbejdning i Shakespeares, til tider, lidt langsommelige fortælleform. Endda står der kun 2 skuespillere på scenen og selvom de er ledsaget af adskillige finurlige dukker, jonglerer de alligevel et hæsblæsende persongalleri på en knivsæg. Helligtrekongersaften er den 12. dag efter jul og på Shakespeares tid, blev der typisk holdt maskebal på denne dato. Man talte om en særlig julemagi, der kunne spille folk et puds. Shakespeares: “Helligtrekongersaften” er, ultrakort fortalt, en klassisk forvekslingskomedie. Alle bliver…

Tolken – Hvortil Min Verden Går

Krig er svær at forstå. Det har det altid været og det vil det formentlig blive ved med at være. Men i krigstider er der ofte dukket bemærkelsesværdige mennesker op. ‘Tolken – hvortil min verden går’, er historien om Ingeborg Steman, der under 1. Verdenskrig arbejdede som tolk i Horserødlejren, hvor der boede russiske krigsflygtninge. Hun var et bemærkelsesværdigt menneske der, udover at lære flere sprog, også så flygtningene som mennesker, ikke de farlige skabninger, som resten af samfundet gerne ville tro de var. Hun forelskede sig sågar i en af dem. På scenen i Parkteatret i Frederikssund, står Sarah Juel Werner, Brian Hjulmand og Karen Nielsen. De spiller det kammerspil, som instruktør Søren Iversen og Andreas Dawe har udarbejdet…

Eventyrlige Dæmoner

Nationalklenodiet H.C. Andersen, er i forvejen et uhyre beskrevet blad. Udover hans eventyr, kender de fleste voksne også til hans angstfulde natur og hans undertrykte seksualitet. Men måske tror vi kun vi kender hans eventyr? Igennem tiden er de blevet Disneyficeret i en grad, så det kan være svært at huske, at hos Andersen var det grumme og det mørke også en forudsætning for det smukke. Her er koldblodet mord, amputationer, mobning og ren ulykke, hvis man fjerner det hyggelige Disneylag og betragter det hele lidt nærmere. Nu kigger Bådteatret Andersens mørke sider efter i sømmene. Det gør de i et poetisk, legende og dunkelt dukketeaterunivers, der på forunderlig vis minder os om, at det gode og smukke kun skinner…

The Handmaids Tale

Serien “Handmaids Tale” på HBO, har gået sin sejrsgang over hele verden. Margaret Atwoods dystopiske historie om det fanatiske, religiøse samfund, der gør kvinder til skaller med en livmoder og ophøjer mændene til ufejlbarlige skabninger, er nogle steder i verden så tæt på virkeligheden, at man overvejer hvor Atwood gemmer den spåkugle hun har kigget ind i, mens hun skrev det oprindelige værk. I serien får vi fuld knald på intensiteten og den menneskelige tragedie og masser af lag på historien. I Paul Ruders opera, der havde premiere på Den Kongelige Opera i år 2000 og således eksisterede lang tid før serien, er udgangspunktet Atwoods oprindelige værk. Altså fortællingen om June – Offred – i landet Gilead og tiden der…

Tværs

Radioprogrammet Tværs fylder 50 år i år. Programmet, hvor unges problemer, måske for første gang, blev taget seriøst, med Tine Bryld som kompetent og nærværende midtpunkt. Her kunne unge anonymt ringe ind og få sig en snak i et lyttende og nysgerrigt rum. Nu er radioprogrammet blevet til en vild og uregerlig teaterforestilling, der spiller på Aveny-T. Og hvordan laver man så et radioprogram om til en teaterforestilling, kan man spørge sig selv. Det spørger skuespillerne også sig selv om fra scenekanten. Hele holdet, med instruktør Emil Rostrup i spidsen, har arbejdet fælles om at udvikle forestillingen i det, der fremstår som en slags devising proces. Rummet virker åbent fra starten. Vi inviteres ind til arbejdsbordet, sammen med skuespillerne, får…

Vinden i Piletræerne

Siden jeg så, at Teater NEXT annoncerede dette nostalgitrip af en forestilling, har jeg glædet mig til at se den. Bogen blev skrevet i 1908 af Kenneth Grahame, men bedst kender jeg den fra tvserien fra min egen barndom. Jeg husker universet som lidt dunkelt og med en fornemmelse af lurende fare. Nu kan man opleve Vinden i Piletræerne som musikforestilling hos Teater NEXT. Muldvarp forlader sit trygge underjordiske hjem og møder den udadvendte Mosegris og den knarvorne, men kloge, Grævling. Han stifter også bekendtskab med den opfarende, selvcentrerede og udtalt impulsstyrede Tudse, der, trods advarsler, kaster sig ud i hasarderet bilkørsel og ender i fængsel. Imens indtages hans hjem af væselerne og det kræver ikke så lidt at få…