De asylsøgende kvinder

Fra 15/9 – 2019

Det er ældgammelt – og samtidig højaktuelt. Jeg taler om ‘De asylsøgende kvinder’, der lige nu spiller på Betty Nansens anneksscene Edison. En gruppe kvinder flygter fra Egypten over Middelhavet med hjælp fra deres far. De flygter til byen Argos i Grækenland. De flygter fra tvangsægteskab og voldtægt, de kæmper for retten til selv at bestemme over deres liv, og nu står de i templet i Argos med deres asylsøgergrene i venstre hånd, som traditionen foreskriver og håber på asyl i et fremmed land, en fremmed kultur. De har ret til det – ifølge loven – men et er loven, noget andet virkeligheden.

Argos’ konge sættes i et dilemma – risiko for krig og ufred, hvis han tager kvinderne under sine vinger og giver dem asyl, eller moralsk forfald, hvis han afviser dem og lader deres forfølgere bringe dem tilbage til ufrihed, voldtægt og slaveri. Mikael Birkkjær forløser Argos’ konge flot, vægelsindet og konflikten er man aldrig i tvivl om. Han er en god antagonist til det, til tider, voldsomme kvindekor der smælder imod ham.

Og tilbage til kvinderne, som jo er forestillingens egentlige hovedpersoner. 19 unge kvinder fremfører Aischylos’ ældgamle tekst, så ikke et øje er tørt. Det er ret voldsomt, når 19 kvinder taleråber og bønfalder kongen – og os publikum om beskyttelse og asyl. Jeg var overrasket over hvor meget musik og reel korsang der var og det var jo kun en glædelig overraskelse for en kor-nørd som mig.
Forestillingen er højaktuel og italesætter problematikker som også idag skaber debat. For og imod asyl? Pligt til at hjælpe mennesker i nød? Kvinders rettigheder?

Forestillingen spiller til 25. September, og jeg kan kun anbefale at se den – så skynd jer at købe billetter!