Arven - del 2

Sound of Five

Hvad er det for fem titlen på denne danseforestilling, der er et samarbejde mellem Recoil Performance Group og Lithauske Seiko Dance Company, hentyder til? Det er de taktslag, som forestillingen er en udforskning af. Musikken, der er komponeret af Mathias Friis-Hansen, går i 5/4; noget der både udfordrer os som publikum men i særdeleshed også danserne på scenen.

Koreograf Tina Tarpgaard lader forestillingen komme langsomt igang imens vi går ind i rummet. Danserne står allerede på scenen og bevæger sig ganske stille på hver deres tildelte kvadratmeter. Belysningen er dunkel og efterhånden bliver bevægelsen på scenen mere og mere uniform, som de faste taktslag i en metronom.

Der er noget dyrisk over den fremmedartede musik, der får os til at spidse ører og mærke efter, for musikken bliver hurtigt et tæppe af støj, hvis man ikke er opmærksom. Danserne ånder tungt og netop åndedrættet bruges som et afbræk fra den overvældende musik, som en dæmpet rytme i stille samklang mellem danserne. Danserne er momentvis lige så ustrukturerede som musikken føles. De bevæger sig i en gruppe, men udforsker rytmen enkeltvis

Der er en dommedagsstemning over hele foretagendet, der på én gang virker indadvendt og eksplosivt. Vi har fuldt udsyn til dansernes imponerende muskelaktivitet, men de holder os alligevel på afstand. Hektisk og rolig på én og samme tid.

Bedst er det, når vi oplever danserne hver især og mens gruppen bagved danner et bagtæppe, giver de os deres individuelle bud på opgaven. Hilde I Sandvold er hektisk, næsten som en bokser, med bøjede knæ, skuldrene oppe om ørerne og rappe bevægelser. Hendes samdans med Lucie Piot er morsom, de opfører sig som olie og vand. I det øjeblik de mødes, er de igen væk fra hinanden. Niels Claes skiller sig allerede fra starten ud fra mængden og viser en enorm smidighed og passagen med ubrydelig kontakt med Viktorie Zobielaite er fascinerende.

Alle danserne demonstrerer en smuk fornemmelse for denne svære rytme og drager ubesværet publikum ind i deres performance. Alligevel er det i visse passager svært at holde groundingen i musikken, der kommer til at lyde som et utilpasset miskmask. Heldigvis hjælper danserne os hurtigt til at finde rytmen igen, med deres kroppe og deres åndedrag.

Sound of Five er en interessant udforskning af rytme og musik i 5 slag og der er ikke en finger at sætte på dansernes performance, Alligevel er det let at blive tabt og miste orienteringen i det skæve univers. Tarpgaards udforskning er nærmest akademisk og spændende, særligt hvis man selv har lidt rytme i kroppen, men forestillingen er bestemt ikke let tilgængelig og fordrer en vis mængde interesse og kundskab udi dansens og musikkens verden. Har man det, vil man få en masse ud af denne forestilling.

⭐️⭐️⭐️⭐️

Læs mere om forestillingen her

📸: Søren Meisner

Inviteret

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Arven - del 2