Det er ikke kun på Det Kongelige Teater man kan opleve nye tiltag indenfor dans. Pantomimeteatret i Tivoli byder i år på en samling af 4 nye koreografier og det er en fornøjelse at opleve, at man også i Tivoli, deltager i nytænkningen indenfor ballet og moderne dans og dermed tilbyder et mere diverst program end de klassiske pantomimeballetter, som Tivoli er så kendt for.
Min ledsager og jeg bliver mødt af en kæmpe menneskemængde foran Tivoli. Man kunne jo håbe at det skyldes en voldsom interesse for Pantomimeteatret, men det er nok snarere fordi aftenens artist til fredagsrock er Medina. Med nød og næppe når vi at sætte os klar på bænkene foran Pantomimeteatret i det dejlige solskinsvejr, til den første ud af to opførsler, lige inden det nye og smukke påfugletæppe trækkes fra.
Inde bag påfugletæppet sætter et lille swingorkester fra Tivoliorkestret, festen igang, til den første koreografi Hit and Miss af Robert Thomsen. Vi befinder os på gaden i New York, hvor det kan være svært at tiltrække den smukke pige, særligt hvis hun gerne vil have en anden, som hun tilmed også passer bedre sammen med. Jennifer Wagstaffe danser den smukke pige med sødme og en god blanding af klassiske ballettrin blandet med swingtrin. Et sødt og morsomt stykke dans, hvor den største fornøjelse dog er den skønne swingmusik med numre af bl.a Duke Ellington.
Næste koreografi No Surprises, står balletchefen Peter Bo Bendixen selv for, og den byder, som titlen siger, ikke på mange overraskelser, da koregrafien består af en række klassiske balletøvelser. Musikken af Radiohead er af samme navn som koreografien. Præcis denne koreografi er i aften præget af lidt uheld. Under første opførsel afbrydes forestillingen og koreografien udgår, og næste gang vi sætter os til rette til anden opførsel, er den ene danser skiftet ud. Koreografien virker hakket i udførslen og det virker ikke helt som om danserne føler sig tilpas. Hvad der er foregået bag kulisserne er ikke godt at vide og man kan håbe på, at det fungerer bedre andre aftener.
Herefter går turen til forestillingens højdepunkt Starry Starry Night med musik ad Don McLean, skabt af Myles Thatcher pg iscenesat af Ulrik Birkkjær. Koreografien stammer fra San Fransisco ballets forestilling til København Danser i 2021. Koreografien danses af Antonio Russo og Louka Do Vale Tinoco, der på smuk vis danser sig ind i kærlighedens væsen med ømhed og ganske stor elegance. Dette er aftenens bedste koreografi.
Forestillingens 4. koreografi Warm udgik desværre til begge forestillinger.
Selvom programmet for Moderne på Panto blev en anelse amputeret, så var det alligevel en fin oplevelse med meget forskelligartede koreografier. I tillæg var det en fornøjelse at se moderne koreografier på Pantomimeteatret, der dermed melder sig ind i udviklingen af dans i Danmark. Er man alligevel i Tivoli en fredag aften, hvor denne forestilling spiller, skal man ikke snyde sig selv for oplevelsen.
⭐️⭐️⭐️⭐️
Læs mere om forestillingen her.
📸: Tivoli
Skriv et svar