Den første del af Halfdan Piskets anerkendte tegneserie Desertør, som er en del af danskertrilogien, er nu blevet til en teaterforestilling på Blaagaard Teater. Teatret har skabt en unik teater/tegneserie hybrid, hvor skuespillerne interagerer med den originale tegneserie, der danner grundlaget for forestillingen. Samtidig projiceres billeder fra tegneserien på en enkel og minimalistisk scenografi designet af Franciska Zahle.
Pisket har skrevet og illustreret historien om sin far i tre bind. I denne fortælling befinder vi os i grænseområdet mellem Tyrkiet og Armenien, hvor tyrkiske soldater, kendt som De Ansigtsløse, konstant ligger på lur. I dette grænseland, hvor hovedpersonen vokser op med en tyrkisk far og en armensk mor, er spændingerne høje og kræver menneskelige ofre. Hovedpersonen bliver selv tvunget ind i det tyrkiske militær og bliver en af de forhadte Ansigtsløse – dem, han foragter og som han anser som mordere.
En dukke er hovedpersonen i forestillingen, som er iscenesat af Sargun Oshana. Sammen med tre medfortællere, spillet af Ellaha Lack, Kasper Krassimir og Haesem Jakir, fortæller hovedpersonen historien om, hvordan han endte i fængsel som desertør gennem flashbacks. Scenografien og kostumerne er udelukkende holdt i sort og hvid, og skuespillerne er også sorte og hvide og smelter i passager sammen med dukken. Forestillingens præmis er let at forstå.
Mens sufflørens lampe tændes og slukkes med markante og højlydte klik, udfoldes langsomt historien om den unge mand, der først mister sin ven, derefter sin bror og til sidst sig selv i en uløselig konflikt, han hverken har forårsaget eller kan ændre. Ellaha Lack slæber sit våde, lange hår hen over scenegulvet og kaster hovedet tilbage, så håret rammer ryggen, præcis som hovedpersonens mor gjorde med brændenælderne, når gigtens smerter blev uudholdelige. Lack afbilder også forholdet mellem den rebelske og stærkt udfordrende pige og hovedpersonen på en gribende måde, mens Kasper Krassimir skaber et dramatisk indtryk med sit hvidmalede ansigt vendt mod publikum under en af hovedpersonens mange epileptiske episoder. Haesam Jakir er til tider svær at forstå, men hans skildring af den patriotiske tyrkiske far, der fortsat ærer Atatürk, er særligt bevægende.
Selvom forestillingen er visuelt imponerende og skuespillerne er dybt engagerede, kan det synes som om, at fortællingen kræver en større forståelse af den historiske baggrund og forlægget, end det er rimeligt at forvente af publikum. Skuespillerne skifter mellem forskellige karakterer, som vi ikke når at blive ordentligt introduceret til, før de igen forlader historien. Der mangler et klart fokus i fortællingen, som bevæger sig i flere retninger. Desuden udelades baggrunden for de spændinger, der præger området, hvor fortællingen finder sted, hvilket overlades til publikums egen viden eller fantasi. Forestillingen mangler sammenhæng og dynamik.
Samlet set er teaterforestillingen Desertør på Blaagaard Teater et visuelt og kunstnerisk imponerende værk, der med sine stærke skuespilpræstationer og innovative brug af tegneseriemediet formår at fastholde publikums opmærksomhed. Dog hæmmes forestillingen af sin komplekse fortællestruktur og manglende formidling af den historiske kontekst, hvilket gør det udfordrende for publikum at følge med. På trods af disse udfordringer byder forestillingen på en stærk oplevelse, der giver undertegnede anmelder lyst til at læse forlægget. Når det er sagt, skal Blaagaard Teater have stor ros for at sætte historier om mennesker der stammer fra Mellemøsten på teaterscenen. Det mangler vi og det bliver spændende at se mere af det i fremtiden.
⭐⭐⭐⭐
Læs mere om forestillingen her.
📸: Zuhal Kocan
Skriv et svar