Jeppe drikker, fordi han har PTSD og fordi han ingen hjælp har fået, efter han kom hjem fra krigen. Det er påstanden i Christian Lollikes gennemarbejdede version af Holbergs kanoniserede farce Jeppe På Bjerget, der lige nu kan opleves på Århus Teater. Her bor Jeppe i betonbyggeriet, Nille arbejder som prostitueret, og baronen og hans slæng er de danske fremstående kulturpersonligheder, der snylter på samfundets bund i jagten på god og mærkbar kunst. Inklusive Jacob Madsen Kvols, der til forveksling ligner Lollike selv.
Kun få personer i Danmark har den samme teatervildskab som Christian Lollike. Hans tilgang er altid radikal og nyskabende. Det resulterer ofte i bemærkelsesværdige forestillinger der forlanger lydhørhed og engagement, især fra sit publikum, men i særdeleshed også fra skuespillerne, der udsættes for lidt af hvert.
I betonbyggeriet går alt langsomt, selv diktionen og de kropslige bevægelser. Nanna Bøttcher spiller Nille med total apati og afslører en vigtig sandhed til sidst, hvor hun tror, at Jeppe er død. Han kom hjem fra krig, og vi modtog ingen hjælp. Heri ligger den sande samfundskritik i forestillingen, sneget ind fra sidekulissen.
Thure Lindhardt er en øretæveindbydende ynkelig, ond og farlig drukkenbolt, der slår sig løs som diktator uden stopklods, i baronens klæder. Lemmer bliver afhugget, voldtægt begået, lakajer afklædt så de må trippe rundt med deres genitalier mellem lårene i halvdelen af 1. akt. Her går lyset også op på publikum. Jeg kan godt se jer, siger Thure Lindhardt som Jeppe. Han maser sig gennem stolerækkerne og ender på gaden foran Århus Teater på jagt efter en krig med russerne, mens alt dokumenteres på kamera og baren på den anden side af gaden, der til forveksling ligner den vi ser på scenen, danner grundlag for Jeppes forkastelse tilbage til møddingen. Eller betonbyggeriet.
Jeppes spøgelser ligner til forveksling noget fra en zombiefilm, selv når mareridtet ender med at omhandle dem, der har udsat ham for det største overgreb – eksponeringen af hans sårbarhed for alverden. Stadig uden tilgængelig eller mærkbar hjælp. Man forstår godt at han dukker op med en pistol til uddeling af kongeparrets priser.
Christian Lollike er en yderst talentfuld og innovativ teaterinstruktør, hvis radikale tilgang puster nyt liv i klassiske værker. I denne forestilling får vi oveni hatten en Thure Lindhardt der med al ønskelig tydelighed demonstrerer hvorfor han er så eftertragtet en skuespiller. Det øvrige ensemble kaster sig frygtløst ud i Lollikes ideer, herunder sabelslugning og heavy metalfest, og viser deres engagement og mod. Lollike står altid for radikal nyskabelse, der viser hvorfor teater er så vitalt, hvad det kan når det er bedst og hvad vi egentlig skal bruge det til. Lollike er en ener, men i guder hvor ville jeg ønsker at flere danske teaterkunstnere havde hans kreativitet og mod.
Christian Lollike demonstrerer med sin version af Jeppe På Bjerget, hvordan klassiske værker kan revitaliseres med moderne og radikale tilgange. Forestillingen byder på en intens og kompromisløs kritik af samfundets svigt, især set gennem Jeppe og Nilles skæbner. Med Thure Lindhardts kraftfulde præstation og ensemblets modige engagement, viser Lollike, hvorfor hans arbejde er så værdifuldt og nødvendigt for dansk teater. Hans evne til at udfordre både sit publikum og sine skuespillere skaber en teateroplevelse, der er uforglemmelig og dybt tankevækkende.
⭐⭐⭐⭐⭐⭐
Læs mere om forestillingen her.
📸: Rumle Skafte
Skriv et svar