Det er med stor forventning, jeg sætter mig i sædet på Østre Gasværk Teater til premieren på musicalen The Last Ship, Stings musical, der tager udgangspunkt i hans egen barndomsby, Wallsend, og de karakterer, der prægede hans opvækst. Musicalen er relativt ukendt, i hvert fald her i Skandinavien, hvilket også gør det til en kærkommen afveksling.
Historisk set foregår forestillingen i England, ikke særligt længe efter handlingen i en anden musical, nemlig Billy Elliot, og begge historier har en vis parallelitet. Mens Billy Elliot er mere munter og venlig i tonen, minder The Last Ship mere om socialrealisme tilsat musik. Forestillingen demonstrerer bredden af musicalgenren og gør det ved hjælp af Stings lyriske tekster og musik.
I The Last Ship skal værftet, som er omdrejningspunktet i byen, nedlægges. Det er billigere at få skibene produceret i udlandet, og værftet og dets ansatte bliver sat fra bestillingen. Dette betyder betydelige livsomvæltninger for alle involverede. Mens byens levebrød er udfordret, kommer den fortabte søn, Gideon Fletcher, hjem og må forholde sig til den fortid, han forlod uden at lade høre fra sig i 17 år. Og der venter ham lidt af en overraskelse.
På den måde er der opbrud og usikkerhed, og alle involverede reagerer forskelligt. Må vinden være med dig – og havet være med dig, hilses der. Niels Skovgaard Andersen udfordres lige til kanten af sit talent som den ældre Gideon, mens Gustav Allen Schriver som den yngre Gideon låner karakteren en troværdig ungdommelig naivitet på en måde, så vi senere forstår, hvorfor den unge Ellen, der har sin helt egen relation til Fletcher, også gerne vil gå sine egne veje. Kristine Yde er Fletchers ungdomskærlighed, som senere bliver til en hård og desillusioneret enlig mor. Hun spiller med en indestængthed, der aldrig løses. Derudover er det bemærkelsesværdigt at se Pelle Emil Hebsgaard i rollen som Davey Harrison, et karakterportræt uden nogen komiske eller magiske elementer, men bare en helt almindelig mand, der måske drikker for meget, men er en fantastisk skibsbygger.
Stings lyriske univers bliver aldrig kedeligt at lytte til, men det kræver også en vis indsats af sit publikum og serverer ikke alt på et sølvfad. Vores intellekt skal arbejde lige så meget som vores hjerter. Bedst som man tror, at man har hold om musikken, vælger Sting ofte en ny og overraskende retning. Hans musik rummer elementer af engelsk folkemusik, hans egen stil og musical, og det holder publikum engageret. Det er med garanti ikke let at synge de komplicerede melodier, men ensemblet løser det til perfektion.
Ligesom byen har værftet som omdrejningspunkt fungerer det også som centrum for forestillingen. Benjamin la Cours scenografi integreres naturligt i Østre Gasværks rå betonmiljø, hvor de mastodontiske stålskeletter skaber en perfekt ramme for forestillingen. På Gasværkets rå vægge anvendes projektioner af bølgegang hele vejen rundt om publikum for at understøtte fortællingen. Til sidst søsættes håbet med hele salen som passagerer, hvor kursen er sat mod nye kyster.
The Last Ship på Østre Gasværk Teater er en forestilling, der kræver meget af sit publikum, både intellektuelt og følelsesmæssigt. Stings lyriske og musikalske univers er komplekst og uforudsigeligt, hvilket kan være både en styrke og en svaghed. På den ene side holder det publikum engageret og udfordret; på den anden side kan det afskrække dem, der søger mere umiddelbar underholdning. Forestillingen er præget af en stærk socialrealistisk tone, der kan virke tung i længden. Selvom ensemblet leverer solide præstationer, og scenografien er imponerende tilpasset teatrets rå betonmiljø, kan selve handlingens tyngde og karaktertegningens alvor føles overvældende. For nogle vil denne dybde og alvor være forestillingens største kvalitet, mens andre kan finde den manglende lethed og humor en udfordring. Alt i alt er The Last Ship en forestilling, der skiller sig ud i musicalgenren ved at satse på dybde og autenticitet frem for glitter og glamour. Det er en forestilling, der bedst værdsættes af dem, der søger en dybere, mere reflekterende teateroplevelse, og som er villige til at investere den nødvendige opmærksomhed og tid for at forstå og nyde de mange lag i Stings værk.
⭐⭐⭐⭐⭐
Læs mere om forestillingen her
📸: Camilla Winther
Skriv et svar