Borgen

Det virker som en vild satsning, at Sjællands Teater – i samarbejde med DR og Lion Musicals – har valgt at opsætte en musicalversion af Adam Prices ekstremt populære TV-serie Borgen. Når man kigger ned over rollelisten, spærrer man øjnene op; her finder man store profiler som Maria Lucia Heiberg Rosenberg, Kasper Leisner, Tom Jensen, Kim Hammelsvang, Silke Biranell og Sara Gadborg. At forestillingen også byder på scenografi af musicalscenografiens Godfather, Benjamin La Cour, nyskrevet musik af Anders Ortman, liveorkester og en forholdsvis lang spilleperiode, understreger de høje ambitioner bag produktionen.

Men det er i virkeligheden et sociogeografisk eksperiment: Vil de teaterglade københavnere overhovedet tage turen til Slagelse for at se en forestilling? Og kan man i tilstrækkelig grad lokke sjællændere, som måske ikke er helt så ivrige kulturforbrugere, ind i teatret, så den store sal på Slagelse Teater kan fyldes aften efter aften?

Det føles som en reel udfordring den dag, jeg ser forestillingen, hvor salen kun er omkring en fjerdedel fyldt. Og det er virkelig synd, for Borgen viser sig at være en stor musicaloplevelse. Instruktør og manuskriptforfatter Martin Lyngbo formår nemlig at skære helt ind til kernen af det mest interessante – nemlig den menneskelige historie om, hvilke omkostninger det har at være et helt almindeligt menneske, der pludselig får et meget usædvanligt job, som stiller urimeligt høje krav til både en selv og ens omgivelser.

Birgitte Nyborg fremstår i musicalen som en blød og nuanceret karakter, spillet med stor følsomhed af Maria Lucia Heiberg Rosenberg. Det er en fornøjelse at se Rosenberg i en ægte voksenrolle, som hun mestrer til fulde – lige fra de hårde skænderier med ægtemanden Phillip (Nicolai Jandorf) til den grundlæggende tvivl og den tunge følelse af ansvar som statsminister, der konstant kolliderer med rollen som familiemor. Særligt overfor datteren Laura, der kæmper med så svære psykiske problemer, at hun må indlægges. Kirstine Rosenkilde er overbevisende som den vrede og angste teenager og formår at formidle sit dilemma: ønsket om at støtte sin mor, men samtidig manglen på plads til sig selv.

Kasper Leisner er en perfekt og spydig antagonist som Michael Laugesen, der efter valgnederlaget bliver Nyborgs irriterende og konstante plageånd på mediet Ekspres. Leisner balancerer præcist mellem at være forsmået og indestængt, og det er ganske morsomt at se ham hyle af fortrydelse – hvilket også er en musikalsk genistreg. Kim Hammelsvang er altid et plus for enhver forestilling og leverer en stærk præstation som den plagede Troels Høxenhaven. Silke Biranell har en vidunderlig stemme med mange fine overtoner, men fremstår måske ikke helt så bidsk i rollen som Kathrine Fønsmark, der bliver kæreste med spindoktoren Kasper, spillet af Joachim Kubel. Begge disse roller er i øvrigt skåret markant ned i forhold til tv-serien, hvilket er et fornuftigt valg, da deres historier på ingen måde kan nå at foldes ud på de 140 minutter, forestillingen varer.

Musikken, som Anders Ortman har komponeret specielt til forestillingen, står tydeligt på egne ben, men bærer præg af inspiration fra nutidige komponister som Lin-Manuel Miranda og duoen Pasek & Paul. Flere af numrene er virkelig stærke og bliver hængende længe efter forestillingen.

Borgen fungerer overraskende godt som musical og fortjener at blive oplevet af et stort publikum – hvis ikke andet, så kan den danne grundlag for at diskutere, om de vilkår, politikere arbejder under i Danmark, er rimelige? Det er slående, at en af de klareste tanker jeg gør mig under forestillingen er, hvor meget jeg ville ønske, at der fandtes en kompetent og varm politiker med mod til at stå ved sine holdninger i Danmark. Eller bare i verden.  Hende kan man heldigvis finde på Sjællands Teater i Slagelse, lidt endnu.

⭐⭐⭐⭐⭐

📸: Evan Hemmingsen

Læs mere om forestillingen her.