Årets arbejdsplads

Set 8/10 – 2019

Foto: Teatergrads hjemmeside

Jeg har forsøgt at undgå at skrive denne anmeldelse – for jeg kan generelt ikke lide at sable noget ned, men nu skal jeg snart i teatret igen, og derfor må denne anmeldelse afsted. Jeg har set ‘årets arbejdsplads’, som er en forestilling lavet af teatret Teatergrad. Teatergrad beskriver sig selv som et moderne byrumsteater, der er opsøgende og moderne. Instruktøren er Sandra Yi Sencindiver, og scenografi af Sir Grand Lear.

Forestillingen foregik i en frisørsalon på Nørrebro. De øvrige publikummer, var alle ansat i frisørsalonen. Jeg var altså den eneste publikum, der ikke havde en relation til det sted vi befandt os.
Forestillingen, som vel nærmest er en slags cabaret sat sammen af små sketches, foregår på en klassisk kontorarbejdsplads, med HR medarbejder, ledelse, account manager. På den måde meget langt væk fra mit eget arbejdsliv som læge. Vi følger personer på denne arbejdsplads, den nystartede, rengøringskonen (der er muslim, går med tørklæde og i øvrigt er højt uddannet, men ikke kan får arbejde i Danmark), den erfarne kontorrotte der også er mandschauvinist, tillidsrepræsentanten, den gamle leder, den nye leder osv. Der udspiller sig en række klassiske kontor dilemmaer – den nye der bliver chikaneret, julefrokosten, mus-samtaler osv.

Det var altså tåkrummende pinligt – og fuldstændigt ligegyldigt teater, der ikke gav mig noget ekstra at tænke over. Skuespillerne gjorde det egentlig fint, men materialet var simpelthen for dårligt og tyndt. Som eneste positive ting kan nævnes brugen af et tøjstativ som scenetæppe, og brug af de jakkesæt derpå undervejs som dukkeagtige medspillere.
Jeg forstår ikke, at man laver åbne forestillinger på en atbejdsplads, der helt tydeligt har bedt om at forestillingen kunne komme ud til dem. Jeg synes at denne forestilling var det værste, teater kan være – ligegyldigt! Jeg vil ikke anbefale andre at se forestillingen, det er spild af tid!