Amerika

Anmeldelse af ´Amerika´ på Nørrebros teater.
Spiller t.o.m. 2/11 – 2019 (Du kan lige nå det idag!)

Forestillingen ”Amerika” er baseret på et værk af samme navn, skrevet af Franz Kafka. Han nåede desværre ikke at afslutte værket inden hans død, men værket er siden alligevel udgivet. Jeg har ikke selv læst det, faktisk har jeg vist ikke læst noget af Kafka overhovedet, men jeg kender dog til udtrykket, at noget er ”Kafkask”. At noget er Kafkask, er et udtryk for, at noget er så bureaukratisk og uigennemskueligt, at det er absurd. Og ja – det kan man vist godt sige at denne forestilling lever op til

Denne aften sidder jeg meget tæt på scenen og kan derfor observere skuespillerne tæt på. Da Nicolai Jørgensen, der spiller hovedrollen Karl Rossmann entrerer scenen bliver jeg et øjeblik dybt bekymret for, om jeg om et øjeblik skal i spil som læge, for der kommer simpelthen ikke noget fornuftigt ud af munden på ham, han stammer og er ekstremt urolig i kroppen. Heldigvis er det en del af rollen som den unge Karl, der fortæller, at han er kommet til Amerika, fordi han er blevet voldtaget af en ældre kvinde, han har gjort gravid og derfor er sendt bort af sine forældre for at undgå en stor skandale.

Herfra følger vi Rossmanns rejse igennem USA. Han møder en onkel han ikke vidste han havde, men som dog hurtigt sender ham videre. Han møder de (meget) overvægtige handelsmænd og den ene handelsmands ekstremt udfordrende datter, der udsætter ham for endnu et overgreb, den franske småkriminelle levemand og hans irske fulde oppasser, den tidligere sangerinde Brunelda, der i al sin frodighed får mændene til at springe om hende og tilfredsstille hende på de mest umulige måder. Igen ender Karl i kløerne på en liderlig kvinde. I det hele taget bliver Karl godt og grundigt udnyttet. Han er pæn og venlig og godtroende og det er åbenbart ikke til at stå for, hvis man er amerikaner – i hvert fald sådan en amerikaner der optræder I Kafkas værk.

Det løber lidt af med absurditeten og alle karakterer, måske lige med undtagelse af Karl, overspilles groft. Det er sjovt i 10 minutter i starten, og så bliver jeg faktisk lidt træt af at se på det og også lidt irriteret. Jeg kan nemlig ikke rigtig mærke skuespillerne. Alting er så voldsomt, at jeg bliver fremmedgjort. Det er ærgerligt, for castet til forestillingen består af dygtige skuespillere. Det var dog alle pengene værd at se Torben Zeller stå og vride sig rundt i nogle fantastiske dansemoves i allersidste scene.

Der er enkelte momenter der virker rigtig fint. Karl Rossmann klædes på til Amerika i en forrygende koordinationsøvelse (koreograferet af min gamle fysisk teater underviser Kasper Ravnhøj) – men havner hurtigt i sit eget tøj igen, efter de to fusentaster fra hhv Frankrig og Irland narrer det fine tøj fra ham. Musikeren der er med på scenen skaber også en meget fin lydkulisse til forestillingen, bortset fra at musikken til tider overdøver dialogen. Cederholm kommer med referencer til #metoo med maskulint fortegn. Trump får også en indirekte kommentar med. Scenografien er meget funktionel, men lidt anonym.

”Amerika” er Nikolaj Cederholms 40 års jubilæumsforestilling. Nikolaj Cederholm revolutionerede dansk teater med Dr. Dante, der blev stifte i 1979 og skabte et væld af forestillinger med en helt ny, provokerende og interessant stilart. Dr. Dante bragte adskillige markante teaterfolk med sig – Jimmy Jørgensen, Lotte Andersen, Trine Dyrholm, Kim Bodnia mfl.
Alt i alt er denne forestilling ikke helt kommet i mål. Jeg har lidt svært ved at gennemskue hvad pointen egentlig er med det hele og kommer ikke fra teatret med nogle nye indsigter i hverken mig selv eller samfundet.

Følg mig på instagram på profilen setpaascenen gor at følge med i live opdateringer. 

Follow my blog with Bloglovin