Hamlet

Kammerballetten 2022

I 2020 vandt Kammerballetten, med Alexander Mckenzie og Trio Vitruvi i spidsen, en Reumert for årets danseforestilling. Jeg har endnu ikke haft fornøjelse af, at opleve kammerballettens udfoldelser, så jeg glæder mig, i augusts sommerhede, da det bliver min tur til at sætte mig i sæderne på Takkelloftet. Først skal jeg dog lige finde dette loft, som jeg heller ikke har besøgt før. Serviceinfo: Indgangen ligger på bagsiden af Operaen.

Det er pianist Alexander McKenzie, der er kunstnerisk leder af kammerballetten. Udover det, står han, sammen med violinist Niklas Walentin og cellist Jacob La Cour, for musikken til de fem koreografier. Og den spiller de tre mænd med en virtuositet, der gør Kammerballetten værd at besøge, blot for at høre musikken. “MUSIK!”, står der i mine noter adskillige gange. I de bedste koreografier får man fornemmelsen af, at danserne trækker musikken ud af instrumenterne eller at musikken på magisk vis flytter dansernes kroppe. Det er eminent!

Programmet starter med koreografien: “Unio” af Ilya Jivoy, der i mine øjne er aftenens stærkeste oplevelse. 2 kvinder og 3 mænd, ens klædt, i en tæt række, med hinanden ved albuerne, bevæger de sig ind gennem en sprække i bagvæggen. Rummet er lyssat yderst præcist og flot og fremstår med en futuristisk vibe. Danserne bevæger sig samlet, i forening, men gør alligevel plads til individuel udfoldelse. Og når en danser pludselig ikke kan mere, er det fællesskabet, der samler vedkommende op igen og danseren bliver sluset tilbage ind i fællesskabet. Det er utroligt smukt både visuelt og tematisk og illustrerer med kunstnerisk klarhed, hvordan fællesskaber fungerer.

Alba Nadal står på scenen efterfølgende i: “When the sun is down” med koreografi af Kevin O´Day. Her er det anderledes humoristisk, med stakkerede bevægelser og gradvis afklædning af de mange lag tøj hun entrerer scenen med – måske et billede på sindets nulstilling i løbet af natten? Nadal vrikker lidt med numsen og jeg tænker, at hun måske drømmer? Hvad den overordnede mening er med koreografien, bliver jeg dog ikke helt klog på, men sjovt er det.

Inden pausen er programmets mest traditionelle indslag; “Neue Bahnen” med koreografi af Tobias Prætorius. En klassisk kærlighedshistorie mellem Alban Lendorf og Mayo Arii. Smukt danset, men i forhold til resten af programmet, en anelse kedeligt og traditionelt og jeg er egentlig lidt overrasket over, at Prætorius ikke præsenterer noget mere interessant.

Efter pausen kommer en kvinde i blå kjole trampende ind i høje stiletter. Hun virker frustreret, firkantet og lidt tvangspræget, river sig i håret, stiller sig an. Imens ruller et tæppe sig langsomt ud. Heri ligger en mand, der med sine bløde bevægelser langs gulvet, nærmest er hendes diametrale modsætning. De mødes, hun bliver lidt mere blød, han lidt mere firkantet. Hun falder ud af sine stiletter, han griber hende. Men ak, snart er parforholdets konflikt i fuldt blus og mens manden tager sin egen plads, rablende på engelsk om alt og intet, holdes kvinden nede. Det ender ikke godt – én ender livløs i tæppet – men hvem? Virkelig spændende og anderledes koreografi, med titlen: “Unpair” af Ella Rothschild. Jeg er især vild med Maria Kochetkova der giver så meget kant til sin kvinde, at det gør helt ondt at se på.

Til sidst indfinder 4 æteriske skabninger i blå tyl og strømper, sig på scenen. “Lost in time” giver et lille nik og en udfordring til kønsnormerne – her danser både mænd og kvinder i tylskørter. De danser sammen og bryder ud i små grupper. Juliano Nunes har lavet en smuk og sanselig koreografi, der dog bliver lige til den lange ende.

Det er vederkvægende at opleve noget nyskabende og modig dans, der skiller sig ud og går nye veje. De bedste koreografier mærkes intuitivt i sjælen og giver glæde og mod på mere. Den intime setting, hvor vi kan høre alle danselydene, alle de tunge åndedrag og se skiftene, gør oplevelsen helt anderledes end de store balletforestillinger, hvor danserne er så uendeligt langt væk. Smukt, rørende og virkelig anbefalelsesværdigt!

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Læs mere om Kammerballetten her.

📸: Tom McKenzie

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hamlet