Tro, Håb og Gorgonzola

Teater Vestvolden i Hvidovre har fået et flot, stort, nyt hus, der stemmer overens med dets ambitioner og dets mange besøgende i svingende aldersgrupper. Jeg er her for at se: “Tro, Håb og Gorgonzola”,  en forestilling baseret på Lars Daneskovs børnebog, produceret i samarbejde med Teater Masken.

Anton bor sammen med sin mor, Ostedamen, ovenpå deres ostebutik. Anton har ingen far. En aften, da de ser deres yndlingsserie sammen, siger Ostedamen pludselig: “Sådan en mand skulle man have!” Dette fremkalder en dyb undren i Anton, men snart går den vilde jagt på at finde præcis sådan en mand til Antons mor. En mand med lange arme, der kan nå ostene på de øverste hylder. Deres snedige plan involverer blandt andet en Gorgonzola i bur, der knurrer af alt og alle og en kidnapning, der ikke helt lykkes.

Det er en hyggelig, morsom og ufarlig historie, som Teater Vestvolden byder på. Der er ikke det store på spil, men historien giver anledning til adskillige seværdige, gakkede optrin, blandt andet en afledningsmanøvre udi i pizzaspisning og en spektakulær kidnapning, der ender med at blive en befrielse. De gakkede optrin lykkes især fordi Frederik Lindgrens flotte animationer, der bygger på Pernille Lykkegårds illustrationer fra bogen, tager os ind i et tegneserielignende univers, der både fremstår flot og farverigt, men også på sine steder overraskende.

Figurerne indgår som en naturlig forlængelse af animationerne og da de endda begynder at kravle ind og ud af animationerne, er det svært ikke at blive begejstret. Woweffekten er også til stede, når Anton projicerer sine tanker op på en lille sky over sin seng, så vi alle kan følge med i de komplicerede overvejelser han gør sig. Det er virkelig flot og knivskarpt.

Spillestilen er klassisk børneteater med højt hår og store overskæg. Andreas Forné giver den på alle pleasertangenter som den unge Anton, med sin pendant i Christina Bech, der både svinger oste over disken som Antons mor, Ostedamen, men også hans bedste veninde, der leder ham langt ud i skoven, for at kidnappe den mand, de tror er den rette til Ostedamen. Max Emil Nissen Og Kristian Joensen spiller en tykmavet pizzariaejer, en bredskuldret politibetjent og en tangodansende lærer med overskæg, for nu ikke at forglemme objektet for Ostedamens attrå, Don Amore.

Der er måske ikke meget på spil i denne forestilling, men den er hyggelig og morsom og ikke mindst værd at se for de flotte animationers skyld. Pointen er også til at tage og føle på. Nogle gange er det du mangler, lige foran dig. Anton og co. kommer helt sikkert til at fornøje mange børn, og jeg overhører da også et barn på vejen ud, der plager om at se “en til”. Der er rig mulighed for at se den adskillige gange, lige indtil 4. februar. Og så kan man også blive klogere på hvor farlig og ulækker en Gorgonzola helt præcist er.

⭐️⭐️⭐️⭐️

Læs mere om Tro, Håb og Gorgonzola her.

📸: Ingrid Riis

Inviteret