At Lære At Dø

Udenfor Lands Lov og Ret

Jeg har en forkærlighed for teater der er tæt på. Altså fysisk. Jeg elsker det lille kammerspil, de store følelser i det lille rum. På Parkteatret i Frederikssund spilles lige nu: ‘Udenfor Lands Lov og Ret’; en forestilling om de såkaldte Venslevmord; tre rovmord, der fandt sted i 1800-tallet i byen Venslev og opklaringen af disse, der også skulle vise sig at føre til opklaringen af en hel del andre forbrydelser.

Det er True Crime opløftet til teater og istedet for at sidde og putte os i de bløde biografsæder på god afstand af de medvirkende, i Park Teatret i Frederikssund, inviteres vi op på scenen og bænkes i en cirkel, om et jernpladebelagt råt gulv, med en ensom metalstang på fod, i midten. Scenografien af Sebastian Just er holdt helt rå og enkel. Det er lige i fortællingens stil, der hurtigt viser sig ikke bare at handle om mord, men snarere om en mentalitet og en kultur der herskede netop i Venslev.

Skuespillerne sætter hurtigt rammen for fortællingen og herefter spiller den sig ud, med de tre skuespillere vekslende imellem adskillige roller. William Halken er godt i færd med at cementere sig selv som en solid ressource i dansk teater. Tidligere på året gav han den som naiv hanrej i:  ‘Farlige Forbindelser’ på Det Kongelige Teater og nu får vi ham som den skyldbetyngede, lidt følsomme og medløbende unge mand, der bliver taget med fingrene i fedtefadet og for hvem det får ganske alvorlige konsekvenser ikke at sige fra. Halkens spil er detaljerigt og overbevisende og det er netop her at den fysiske nærhed til skuespillerne virkelig har sin force. På flankerne har han Karen Nielsen, som det er svært ikke at få medlidenhed med i rollen som Maren, den unge mands moder, der blot vil beskytte sin søn og hvis forklaring falder mere og mere fra hinanden undervejs. Og endelig Kristian Høgh Jeppesen, der med eksplosivitet og nuancerigdom evner at skifte mellem politidommer og den anden og mere dominerende halvdel af det forbryderiske makkerpar, i en glidende overgang. Alle rolleskiftene er hjulpet godt på vej af simple kostumeskift, der ikke efterlader os i tvivl om hvilke roller der er på scenen hvornår undervejs.

 

Simone Isabel Nørgaard har skrevet en spændende forestilling på baggrund af solid research, men løfter den også op i helikopterperspektiv og stiller spørgsmål om hvordan en retsstat fungerer. I Venslev opstod kriminalitet fordi man kunne, ikke fordi man var i nød. Er det mon sådan anarki opstår hvis der ikke er nogen til at håndhæve loven, endsige hvis den ikke bliver respekteret? Måske er det sådan det er i de parallelsamfund, der allerede findes rundt om i Danmark . ‘Vi troede vi kunne gøre som vi ville’, som den unge rovmorder, i Halkens skikkelse, siger lige inden han betaler den ultimative pris.

Park Teatret har med instruktør Kasper Sejersen skabt en stærk og nærværende forestilling, der tager os helt tæt på handlingen, både fysisk, men også emotionelt. For der er langt mere gods og eftertænksomhed i denne forestilling, end i alverdens True Crime serier.  Hvad er forskellen mellem hvad vi kan, og hvad vi bør og hvem håndhæver den? Det er velspillet og veludført teater, der leverer på alle parametre og oplevesen er så absolut turen til Frederikssund værd.

⭐⭐⭐⭐⭐

Læs mere om forestillingen her.

📸: Cæciliie Philipa

Inviteret

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At Lære At Dø