Blod, Svigt og Tårer

At Lære At Dø

Klimaangst er et begreb der er blevet mere og mere præsent igennem de senere år. Netop dette begreb tager instruktør Viktor Tjerneld udgangspunkt i, i forestillingen: “At lære at dø”, som netop nu genopsættes på Mungo Park i Allerød. Det er, i øvrigt, mit første besøg i Mungos nye, flotte hus, der både byder på en større teatersal og mere komfort i sæderne, selvom der nu også er charme og sjæl over den gamle teatersal, der er omdøbt til Scene 2.

“At lære at dø” tager sit udgangspunkt i den klimabevidste folkeskolelærer Elin, spillet af Sara Fanta Traore, der ikke kan tale om klimaet uden at få et angstanfald. Hun skifter kommunens pædagogiske klimaundervisningsmateriale ud med en regulær dommedagsprædiken for sine stakkels 4. klasser. Selvom hun, trods alt, beder dem om at holde hinanden i hånden undervejs, resulterer seancen alligevel i en resolut sygemelding og et tvungent psykologforløb fra hendes arbejdsgivers side. Men hvordan skal man leve, når alt bevæger sig mod katastrofen? Er det eneste man kan gøre så ikke at lære at være i det, at lære at dø?

Som hendes modstykke har vi Sebastian Aagaard-Williams som den nyuddannede Andreas, der får job i kommunens miljø- og teknikforvaltning og med en sand overachievers gåpåmod har læst alt om alting inden han starter på job. Med i baggagen har han et forlist forhold efter et mislykket forsøg på at få børn, en mor med Alzheimers og snart har han også svære problemer på det arbejde, der absolut ikke sætter pris på alle hans forslag om klimavenlige tiltag. Ikke engang en enkelt ugentlig kødfri dag, kan han få indført. De to skæbner flettes på overraskende vis ind i hinanden.

Instruktør Viktor Tjerneld, har selv skrevet teksten til forestillingen. Den er skrevet med stor omhu og mange lag og får på fornem vis skildret hvordan ingenting er sort/hvidt og hvordan alting kan ses fra en anden side. For selvom forestillingens klangbund er klima, er det menneskets evne til at eksistere i det der foregår, der er forestillingens egentlige tema. “Det handler om, at du skal have det godt”, siger Elins absolut ikke klimaangste psykolog, der også spilles af Aagaard-Williams, men han bliver straks affejet med, at det er svært at have det godt, når jorden er ved at gå under.

På Andreas hjemmefront spille Sara Fanta Traore også den Alzheimerramte mor, der veksler mellem forgange tider og rå sandheder og med en overraskende voldsparathed får vristet andet end de glas med vand, som Andreas uafladeligt kommer rendende med, ud af ham. Andreas bliver mere og mere frustreret over sin manglende evne til at få lavet om på noget som helst og samfundets manglende vilje til at handle. Til slut mødes modsætningerne; Elins håbløshed og Andreas´ handlekraft.

På scenen danner en simpel scenografi af Peter Schultz, en virksom ramme, der i mørket ligner toppen af en granskov. Det er dog halvt afsvedne træplader, der også giver et dystert billede af jordens tilstand, hvor mange kvadratkilometer skovareal hvert år brænder op.

Sara Fanta Traore og Sebastian Aagaard-Williams spiller uafbrudt i de halvanden time forestillingen varer og giver os imponerende dundertale og intim nærhed, der giver et sug i maven, når vi både kan identificere os med ham, hvis verden ramler og hende, der har mistet håbet. Til sidst finder de hinanden i at handle og selvom deres handling er uafhængig af hinanden og har helt forskellige proportioner, har den en kæmpe effekt på det lille samfund den udøves i.

Viktor Tjerneld giver os endnu engang en velgennmtænkt og mangefacetteret forestilling, der i sidste potens tager livtag med selve det eksistensielle vilkår der indeholdes i at leve – nemlig at vi også skal dø. Men Tjerneld tager også fat i håbet, ikke blot i klimahåbet, men i det helt generelle håb. For uden håb for, at det uforudsete kan udspille sig, er alt blot sort. Det er flot og relevant scenekunst, der ovenikøbet både er morsomt, velspillet og alvorligt på én og samme tid. Har du endnu ikke set forestillingen har jeg kun én ting at sige: Se at komme afsted!

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Læs mere om forestillingen her.

📸: Rumle Skafte

Inviteret

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blod, Svigt og Tårer