Blod, Svigt og Tårer

 

Shakespeares persongalleri har til alle tider og i alle perioder fascineret og bliver til stadighed spillet, gerne i nye fortolkninger. Bådteatrets forestilling fra 2019: “Blod, svigt og tårer”, tager udgangspunkt i magtens intriger hos Shakespeare, dens omkostninger og ikke mindst samvittighedskvalerne der uomgængeligt følger med.

Instruktør Rolf Heim, har igen fingrene langt nede i collagen, for ligesom den flotte forestilling: “Eventyrlige dæmoner”, om H.C. Andersen i starten af året, er her klippet og klistret fra Shakespeares forfatterskab, for at fortælle en koncentreret historie om magt og dens omkostninger, i en bredspektret, sammenvævet collage.

Der er en flot dybde i Rolf Heim og Jonathans Hjorts scenografi, både i starten og i slutningen. Mens brudstykker af taler fra nutidens magfulde mænd afspilles, svæver de 3 hvide dukkemænd frem til os gennem en gylden billedramme. Navnløse fremstår de som spøgelser og respræsentanter for Shakespeares karakterer. Alle ført af kvinder, der både giver liv til intrigerne, men også kan agere de kvinder, som mændende nedlægger på deres vej, både i konkret og overført forstand. Signe Kærup Dahl, Astrid Kjær og Jannie Faurschou giver med dybe stemmer liv til deres dukkemænd og bevæger med stor virtuositet dukkerne fra den ene hånd til den anden så de hele tiden er i bevægelse.

Men der er det med Shakespeare, at han sprogligt er svær at forstå. Særligt hvis man ikke for alvor har nørklet ned i hans skuespil og kender meningen med hver en replik. Derfor er det vanskeligt at følge med i de samtaler der foregår mellem figurerne og forestillingen bliver mudret og frustrerende at overvære. Når skuespillerme ovenikøbet taler lidt dybere end deres normale stemmeleje bliver det hele en kende for utydeligt. Særligt når scenerummet også er dunkelt og underbelyst flere steder. Det går bedre i passagerne der skildrer overgreb på kvinderne, hvor vi både får afhuggede lemmer og rædselsskrig.

Forestillingen er en interessant collage, som man nok får mest ud af, hvis man har et indgående kendskab til Shakespeare i forvejen. Jeg er ikke så velbevandret i Shakespeares univers, at jeg kan følge helt med, selvom jeg virkelig prøver. Forestillingen kræver simpelthen et gedigent forhåndskendskab som jeg ikke besidder. Derfor kommer jeg også til at kede mig lidt undervejs, på trods af lyseffekter og rædselsskrig. Shakespeare leverede sandelig både blod, svigt og tårer. Men som collage fungerer det mindre godt.

⭐️⭐️⭐️

Læs mere om forestillingen her.

📸: Miklos Szabo

Inviteret