Peer Gynt?

Der går cirka 2 sekunder fra skuespiller Morten Burian er trådt op på scenen, til den første publikummer også står der. Og det skal hurtigt vise sig ikke at blive den sidste publikumsinteraktion. Faktisk er publikum afgørende for, at forestillingen: ‘Peer Gynt?’ kan gennemføres. Det er kunstnerkollektivet The Other Eye Of The Tiger der, bogstaveligt talt, byder op til dans, i deres udgave af Ibsens: ‘Peer Gynt’, der lige nu spiller på Husets Teaters Toasterplatform.

Jeg har svært ved at forestille mig, at der er tå publikumsoplevelser der er ens. Fra min synsvinkel denne aften, er det svært at finde hoved og hale i hvad forestillingen egentlig handler om. Normalt ville det være en dealbreaker, men netop de mange forskellige oplevelser og udlægninger, virker til at være en af TOETT’s pointer.

Det er Morten Burian, der står alene på scenen. Helt alene er han nu ikke, for vi tøffer konstant rundt om ham som statistpublikummer. Det er ikke en ukoordineret tøffen, for vi er alle iført ørebøffer hvori vi modtager instruktioner fra en stemme i det høje, som vi adlyder uden spørgsmålstegn. ‘Når jeg siger nu, skal du rejse dig fra din plads, gå hen over scenen og ud til bagscenen. Men først når jeg siger nu……Nu’. Og selvom man måske godt kunne forestille sig, at den slags publikumsinteraktion kunne blive ubehagelig, så føles det fuldstændig trygt og sikkert.

Forestillingen kredser om løgnens natur. Hvornår bliver løgnen til, hvornår er den ok og i sit paradoks sandhedsfremmende og hvornår bliver den skadelig?Morten Burian fortæller et væld af historier, der fletter sig ind i hinanden, den ene mere utrolig end den anden, men jeg fatter ingenting, for jeg agerer trold, død eller Ibsen selv og kan faktisk på ingen måde følge med i det der foregår på scenen. Jeg har min helt egen private oplevelse af forestillingen. Og sådan er det jo også i virkeligheden. Ingenting opleves ens.

Undervejs gentager Burian flere gange: ‘I kan bare google det, så vi får sandheden på bordet’ – men kan man nu også finde sandheden i en googlesøgning? Eksperimentet giver både skuespiller og publikum en unik oplevelse og vi råber rask væk krænkende og grimme skældsord efter skuespilleren, når vi får besked på det. Også selvom karakteren på scenen helt tydeligt bliver ked af det.

Burian spiller fremragende, selv til de lidt fnisende statistpublikummer og han formår mere end én gang at røre mig, på trods af, at jeg hverken kan følge med i historien, eller ved hvad pokker vi laver.

‘Peer Gynt?’ er en udfordrende forestilling, der giver sit publikum en individuel oplevelse og tager publikumsinteraktion til et helt nyt niveau. Det er spændende at deltage i og jeg har på den ene side lyst til at se forestillingen igen på en ny måde, men samtidig vil jeg gerne beholde min individuelle oplevelse. TOETT’s mod er overvældende og det kan man ikke andet end at bifalde.

⭐️⭐️⭐️⭐️

Læs mere om forestillingen her.

📸: Catrine Zorn