Eco Village

Det er ikke første gang Sydhavn Teater kaster sig ud i at lave en online forestilling. Således havde “Luna Seconda” stor succes i 2021 og vandt en Reumert for “Årets Digitale Forestilling”. “Luna Seconda” blev til, mens der stadig var coronanedlukninger og det gav mening at afprøve teater i andre formater. Nu har Sydhavn Teater og svenske Bombina Bombast i samarbejde lavet forestillingen: “Eco Village”, i et forsøg på at give genren nyt liv. Og selvom man kan diskutere om dette er scenekunst, eller måske nærmere en form for liveshow, så er det ikke desto mindre en interessant oplevelse.

I Sverige har en lille flok idealister skabt deres eget samfund: “Eco Village”. Her bor de bæredygtigt – måske – og har alle hver deres rolle at spille i fællesskabets økosystem. For at holde hjulene igang, har de et ret ekstensivt liv på de sociale medier, der hele tiden skal fodres med nye tiltag for at holde seertallene oppe. Beboerne streames derfor live mange timer i døgnet. Og er det ok at gå på kompromis med sine principper når man arbejder for et højere formål?

Forestillingen, der er instrueret af Stefan Bexell Sanisic, der også er kunstnerisk leder på Bombina Bombast, stiller sig kritisk overfor de sociale mediers mudrede billede af idealisme og ren reklame. For hvor meget på kompromis er man egentlig vilig til at gå, når man også gerne vil promovere sit projekt bedst muligt? Lidt? Måske meget? Og hvornår bliver idealisme til kynisme? Forestillingen, der varer 1 time og 45 minutter, foregår delvist på svensk, dansk og norsk, som man skal have et vist kendskab til, for at kunne følge med.

I Eco Village får vi både lov at følge med i fællesskabets livestreaminger i bedste Big Brother stil, med “confession chair” og hele molevitten, men backstage øges frustrationerne og idealismen slår alvorlige revner, særligt efter den nye beboer Leoni, spillet af Hanna Carlsson, kommer til. Her er rigeligt af spøjse karakterer og alle har hver deres baggrund og motivation for at være til stede. Byens bonde Marco, i skikkelse af Christian Iversen, har et nærmest erotisk forhold til sine afgrøder, hvor Maria Carmen Lindegaard som kokken Johanne, giver Camilla Plumagtige vibes, dog med en mørkere undertone, for hvad forlod hun for at være med? Vilde Bodsberg er Signe, den ultrapleasende “modeekspert”, der har så ekstreme kvaler ved at bryde sine principper, at hun nærmest stopper med at spise og så byder hun i øvrigt på nogle vidunderlige Freudianske sprogblomster undervejs. Malik Grosos som Noah, holder desperat sin idealisme nede med en fløjlsblød radiostemme, der dog af og til kammer over i det skingre. Over det hele våger Anna Asp´s Elsa, der med hård hånd, påtaget idealisme og meget virkelig kynisme, styrer foretagendet i den retning, hun mener er den rigtige. Og her er ikke plads til mange fejltrin. Selvom alle på overfladen kan være sig selv, er de alligevel strømlinede, helt ned til telefoncovers der matcher karakterernes tøjfarve.

Og så byder denne teaterhybrid alligevel på nogle dejlige detaljer som kun kan foregå live. Maria Carmen Lindegaard og Hanna Carlsson får det mest vidunderlige grineflip undervejs. Det er tydeligvis svært at undertrykke, men også charmerende at se på. Til allersidst tager forestillingen en overraskende horroragtig drejning, der giver denne anmelder mindelser om serien “Yellowjackets”, helt ned til underlægningsmusikken.

Bombina Bombast og Sydhavn Teater har skabt en underholdende og interessant onlineforestilling om spændfeltet mellem idealisme og kynisme og de sociale mediers rolle i selvsamme felt. Selve produktionen glider glat uden tekniske udfordringer og skuespillerne gør hvad de kan for at forløse en lidt usammenhængende historie. Eksperimentet er spændende og dets berettigelse er i særlig grad det faktum, at selve historien i store dele foregår online. Det er smart tænkt og godt set og frem for alt underholdende og tankevækkende.

⭐️⭐️⭐️⭐️

Læs mere om forestillingen her. 

📸: Henrik Hellström

Inviteret