Rebound

I foyeren på Mungo Park er der bænket op til forestilling. Vi sidder på hver sin side af en orange løber, som skuespiller Marie-Lydie Melono Nokouda om et øjeblike skal stæse op og ned af i et hæsblæsende tempo. Det er ikke Ulvedalene, men næsten, som teaterdirektør Anna Malzer siger med et glimt i øjet.

Teater Danskdank byder med instuktør Sandra Yi Sencindiver i front og dramatikerdebutant Saynab Farah Dahir op til desperadodans i forestillingen “Rebound”. Den yngre og veletablerede kvinde Imani rystes i sin grundvold, da hun en dag finder ud af, at hendes æggereserve er nærmest ikke eksisterende. Da hendes kæreste gennem 9 år samtidig går fra hende, sætter den desperate jagt på en “babydaddy” ind. “Min rebound skal også være min babydaddy”, som Imani udtrykker det og herefter poppes det ene flop efter det andet i en vildt morsom komedie, som man helt sikkert vil elske, hvis man ellers kan lide den genre.

Selvom plottet måske ikke er det allermest originale, ja vel egentlig på grænsen til det fortærskede, så leveres det i denne forestilling med en udsøgt charme, der ikke mindst skyldes skuespiller Marie-Lydie. Som hun står der foran os, iklædt habitjakke og crocs, folder hun med en fascinerende fysikalitet sin karakter ud på en måde, så et lidt letbenet manuskript bliver til en underholdende fornøjelse. Saynab Dahir skriver ellers med en lethed og en humor der gør forestillingen nærmest boblende, selvom man godt kunne savne lidt tyngde som modspil.

I en to-punktet scenografi af Sir Grand Lear, stæser Imani rundt i tiltagende desperation. Skumgummiklodser i kæmpestørrelse med fragmenter af billeder af Imani, kan også blive til den tårnhøje mand, hvis Cocio hun stjæler i Netto og i en anden passage udgøre intime dele af både mande- og kvindekroppen. På platformen i den ene ende hænger balloner der, ligesom Imanis æggereserve, mister livet en efter en i takt med, at de utallige rebounds flopper.

Imani dater sig på desperadovis igennem adskillige mænd og prøver på alle måder at finde den helt rigtige babydaddy, eller bare en eller anden babydaddy, men lige lidt hjælper det. Der er ingen der bider på krogen.

Marie-Lydie er urkomisk og vildt charmerende i sin urolige og flagrende karakter og det er umuligt ikke at overgive sig til komikken, hvilket de mange højlydte og langvarige grin i salen også vidner om. Man kunne måske have drømt om en lille mikrofon på Marie-Lydie, så det også var muligt at høre replikkerne når hun vender ryggen til, hvilket hun gør relativt ofte, da publikum sidder rundt om hende. Men i det store og hele gør det ikke så meget og det er kun detaljer man mister på den bekostning.

Rebound er en morsom og charmerende forestilling, ikke mindst på grund af skuespiller Marie-Lydie der tager salen med storm. Har du en flok singleveninder, som du gerne vil opleve noget kulturelt sammen med, er denne forestilling et oplagt valg, men selv en 40-årig sat kvinde som undertegnede og min medfølgende mand, havde en fest i selskab med Imani og hendes manglende æggereserve og selvom man kan diskutere originaliteten, var det skisme morsomt i de 75 minutter det varede.

⭐️⭐️⭐️⭐️

Læs mere om forestillingen her.

📸: Rumle Skafte

Inviteret