Two Fools In a Sinking Boat

Teknologi og teater fascinerer mig. Således var jeg meget betaget af “Sky66en” (læs min anmeldelse her), der spillede tidligere på året på Aveny-t, hvor både kunstig intelligens og 3D-teknologi indgik. Derfor er jeg også spændt, da jeg sætter mig til rette i stolen til værket: “Two Fools In a Sinking Boat” og får et sæt Virtual Reality briller monteret på hovedet.

Virtual Reality som teater har jeg ikke oplevet før, så jeg er forventningsfuld. Det er kunstnerduoen Hesselholdt og Mejlvang der står bag værket, som første gang havde premiere i 2022. De to har igennem årene specialiseret sig i site-specific installationer, der ofte indeholder et performativt element. Men dette værk er jo netop udemærket ved ikke at være site-specific, idet VR brillerne tager os med ind i en helt anden verden.

En venlig mand tager imod os ved ankomst til KFUM/K´s festsal i Store Kannikkestræde. Efter en kort introduktion til VR-brillerne, monteres de på mit hoved, og vupti – er jeg transporteret ind i en VR verden, hvor jeg er helt alene. Men snart træder to skikkelser frem fra bag et forhæng. De ser unægteligt naragtig ud og snart begynder de at fremføre og oplæse deres tekst, der er nedskrevet og står som plancher langs væggen.

Teksten drejer sig om den dystre tid vi befinder os i og om, at ingen indser, at det er på tide at handle, før det er for sent. Vi er alle fjolserne der bliver siddende i den båd, der er ved at synke. Imens de to narskikkelser fremsiger teksten, tramper de rundt om os, så vi må vende og dreje os i stolen for at følge med.

At tage udgangspunkt i narren er et godt greb. Narren som figur har, historisk set, haft en helt særlig karakter og funktion. Narren kunne i hoffet tillade sig at sige ting som ingen andre kunne, morsomheder blandet med satire og skarpe politiske kommentarer. Og det er helt sikkert også formålet her.

At man har valgt at nedprioritere lyden i denne installation er superærgerligt, på grænsen til det ødelæggende. Rumklangen siger spar fem og det noget dansk-gebrokne engelsk, som teksten fremføres på, er simpelthen svært at forstå. At de to performere ikke har ulejliget sig med at lære teksten udenad, gør oplevelsen endnu mindre interessant og det er tydeligt, at de to konstant skeler til og læser op fra tavlerne, der er placeret langs væggene.

Hvorfor man har valgt VR-teknologien til dette værk, står heller ikke helt klart og budskabet forringes af dårlig lyd og tvivlsom performance. Jeg vil anbefale at rette blikket andetsteds hen under CPHstage.

⭐️⭐️

Læs mere om værket her.

📸: David Sebastián López Restrepo