Tivolirevyen

Drømmen – Velfærd, Virkner og Krag

En lille solstråle titter ud igennem den ellers overskyede himmel ved premieren på Teatergrad og Det Flydende Teaters sommerforestilling Drømmen – Velfærd, Virkner og Krag. Det er absolut ikke varmt, men det er sæsonens første udendørsforestilling og i det mindste regner det ikke. Gåturen fra Sorgenfri station til Sophienholm er smuk oghar gjort sit arbejde, både som optakt men også til påskønnelse af sommerens komme.

Som altid er Teatergrad dybt engageret i samfundet og derfor starter forestillingen også i nutiden, hvor en frustreret datter råber LORTESYSTEM, i desperation over det selvsamme systems behandling af hendes plejecenterramte mor, som sidder i sin kørestol og stirrer på de gule badeænder af plastic, der svømmer rundt i søen nedenfor Sophienholm. Systemet – også kendt som velfærdssystemet – trækker tråde tilbage til Jens Otto Krag og således er scenen sat for fortællingen om Velfærd, Virkner og Krag.

Thomas Markmanns manuskript tegner med brede penselstrøg henover historien om statsmanden, der forelsker sig i den yndige og charmerende skuespillerinde, Helle Virkner, der i sin tur giver afkald på en del, for at stå ved sin mands side. Historien er ikke ny og det er vinklen heller ikke. Visse steder fremstår manuskriptet noget konstrueret, når der skal gives plads til, at Rolf Hansen skal redegøre for Krags visioner, i nogle tunge monologer, der heller ikke sidder helt på rygraden endnu. Historien om Jens Otto Krag og Helle Virkner er fascinerende i sig selv, men manuskriptet formår ikke at udnytte potentialet fuldt ud.

Et formildende element er Malou Takibo, der spiller og synger med en lethed og frejdighed der er forfriskende. Således bliver hendes gæve jyske gårdkone, der giver Kragh modspil til sine ideer om kvinder på arbejdsmarkedet, en opblødning af det ellers lidt tunge og stive manuskript. Ritt Bjerregaard, i Takibos skikkelse, er fænomenal med sit stålsatte ansigt og sit rødmalede og blomsterbesatte NEJ TIL EF skilt, som hun stikker lige op i hovedet på os alle.

Helle Virkner er måske fortællingen mest interessante karakter og det havde været spændende med større fokus på hendes historie. Lise Lauenblad har for lidt at arbejde med og kommer dermed til at mangle nuancer.Hendes tilstedeværelse består af 50% scener hvor hun er sød og forelsket og 50% scener hvor hun er er frustreret og ked af det over Krags åbenlyse utroskab. Selvom Lauenblad gør sit bedste, kommer hun til at fremstå lidt excentrisk og lidt for meget på denne lille, intime scene. Rolf Hansen formår, i momenter, at skabe en troværdig karakter, men overordnet set mangler der gnist og kemi mellem de to hovedrolleindehavere.

Hvad der til gengæld virkelig svinger, er musikken, skrevet af guitarist på scenen, Martine Madsen. Dette skyldes til dels Malou Takibos lette vokal, der med stor agilitet bevæger sig i alle genrer. Musikken skaber atmosfære og understreger stemninger på en smuk og medrivende måde. Selvom sangteksterne tenderer det banale, fungerer det ok visse steder, særligt når sangene får karakter af protestsange. Samfundet er skabt af mænd. Det er derfor de har ordnet det så fint for dem. På trods af tekstmæssig banalitet, formår musikken alligevel at skabe dybde og intensitet og trækker publikum ind i historien.

Stine Schrøder Jensens iscenesættelse fungerer som sådan fint. Manuskriptet mangler dybde og retning og bliver ikke for alvor interessant og relevant for idag. Til gengæld er forestillingen særdeles seværdig, blot for at opleve Malou Takibo som Ritt Bjerregaard og høre hende synge med sin vidunderlige stemme i Martine Madsens tekster og arrangementer. Teatergrad skal dog, som altid, have ros for sin insisteren på samfundsrelevant teater. I øjeblikket er det uvist hvordan fremtiden ser ud for Teatergrad, der har mistet sin støtte som lille storbyteater i København. Med den nyligt tildelte Reumert som Årets Teater, kan man dog håbe på, at der findes en løsning.

⭐️⭐️⭐️⭐️

Læs mere om forestillingen her.

📸: Per Morten Abrahamsen

Inviteret

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tivolirevyen