Det er 20 år siden Wallmans første gang bød indenfor til begyndelsen på det koncept, som vi kender fra idag – dinnershow med god mad og forrygende underholdning. Det foregår i den ikoniske cirusbygning, hvor køkkenet ligger i den gamle elefantstald og hvor der under scenegulvet tidligere holdt søløver til. Kreativ direktør Johan Espeland er, med rette, stolt af det der er opnået.
Og netop bag scenen tager åbningsnummeret fat. Johan Huumonen indleder showet med en behind-the-scenes tour af cirkusbygningen, mens han, live og med en silkeblød stemme, synger: “On Broadway”, der også var det allerførste åbningsnummer i Wallmans for 20 år siden. Det varer ikke længe før salen koger og aftenens vært, Megan Moore, byder velkommen og introducerer de, der ikke har været i Wallmanns før, til de svingende servietter og alle de andre traditioner. Megan Moore selv er en skøn vært, der får alle 1000 gæster til at føler sig som hendes helt personlige venner.
Og det virker som om Wallmans har lagt sig ekstra i selen i år, for der er smæk på fra starten, i et show der skyller henover os som bølger. Undervejs skiftes tallerkenerne på vores bord ud i en lind strøm. Menuen er mere eller mindre den samme som sidste år, men det gør ikke noget, for alt er velsmagende, lige fra blomkålssuppe med chili og hvid chokolade, til pannacottatærte.
Efter forretten åbner en cirkuslandscenografi, holdt i lyserød, sig , og et Taylor Swift-medley indledes, komplet med kvinder i store lyserøde prinsessekjoler. Men der er mere bid i Taylor Swift end det lyserøde pigeunivers. Heldigvis, for medleyet er langt, men velproduceret, selv for en ikke-swiftey som undertegnede. Wallmans har da også blik for ligevægten for lidt senere omdannes scenen til et laboratorium med tilhørende dansende aber, til lyden af endnu et velsunget og velproduceret medley, denne gang med Coldplay. Linnea Elfström gør sig især bemærket med en meget divers vokal, som vi alle nyder godt af hele aftenen på en aften, hvor lyden helt overordnet er velproduceret og afbalanceret.
Men intet Wallmansshow uden cirkus, og det får vi til fulde, først med Dmitry Karpenko, der svinger sig midt i salen i straps, med stor kontrol og ynde. Senere hvirvler Martyna Majak på frygtindgydende vis, sig rundt i en aerial spiral, og sidst, men ikke mindst, bliver undertegnede rædselsslagen over Kamillas nummer, hvor hun, kun suspenderet i håret, hejses højt op under cirkuskuplen.
Megan Moore tager en runde og siger tillykke til en håndfuld fødselarer og Princemedleyet giver en dejlig lilla følelse. Noget andet der giver en skøn følelse, er det danske medley, der for alvor får gæsterne op af stolene, selvom man måske kunne have valgt numrene med lidt større diversitet. Til allersidst afsluttes i bedste Superbowl stil med højt niveau og tempo. Artisterne har i øvrigt ikke et roligt øjeblik, for imellem numrene serverer de for os – et dejligt og morsomt påfund for publikum, men jeg forestiller mig, at det er hårdt arbejde.
Der er ikke mange dårlige ting at sige om Wallmans 2024 – Jubilee. De giver os nøjagtigt hvad de lover, et dinnershow i særklasse, som ikke ses med så højt niveau særligt mange andre steder. Der er guld og glimmer, vellyd i ørerne, akrobatisk virtuositet, hyggeligt selskab og velsmagende mad. Det er skamløst underholdende, helt som lovet, og tænk hvor er det vidunderligt at parkere den uhyggelige verden i garderoben og for en aften glemme det hele i en medrivende underholdningsbølge
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Læs mere om Walmans her.
📸: John Resborn
Skriv et svar