Det er en indigneret og berettiget vrede, der har ledt til titlen og temaet for denne forestilling. Vi ved nemlig alt for lidt om kvinder og deres kroppe. Alt for lidt om hvad der sker i overgangsalderen og efter overgangsalderen og hvad man kan gøre for at imødegå den alenlange liste af symptomer og sygdomme, der varierer i sværhedsgrad fra mindre gener til livstruende tilstande. Og hvorfor gør vi så ikke det? Det kan man ikke vide med sikkerhed, men et kvalificeret gæt er, at den systemiske misogyni der til stadighed findes i samfundet, hvor kvinder betragets som hysteriske, mindre værd og underlegne har noget med det at gøre. Heldigvis er det langt mindre nu end tidligere, men det påvirker kvinders helbred i en sådan grad, at en mand aldrig ville acceptere det, hvis han stod i kvindens situation.
Christina Sørensen og Mille Berg behandler overgangsalderen med en gedigen undren i Teater Plays forestilling Måst The Show Go On?! Titlen referer både til om vi virkelig skal fortsætte med den ulidelige mangel på faktuel viden på området, men også til fornuften i at kræve at man som kvinde bare skal fortsætte som om intet var hændt, i en fase af ens liv, hvor alt brænder. Både i kropslig og overført betydning.
Forestillingen har gode intentioner. Den starter med en ikke-start, en flydende overgang fra ankomst til showstart. Længe køres der rundt i, at der mangler en skuespiller, som Mille Berg tidligere har lavet shows med og hvad pokker skal de så gøre. Samtalen går længe mellem Mille fra scenen og Christina bag mixerpulten, indtil ”forhusmedarbejderen” Andreas endelig hives op på scenen for at spille med og showet endelig kan gå i gang. Denne unødige og uforståelige tomgang vendes der tilbage til gennem gele forestillingen.
Herfra præsenteres flere sketches for os. Nogle er gennemgående og vender tilbage flere gange, andre enkeltstående. En gennemgående karakter er Menomoster, der uforvarende kommer til at oprette en instagramprofil, på hvilken hun giver råd om at komme igennem overgangsalderen, selvom hun står midt i den og dybest set ikke aner sine egne levende råd. Profilen eksploderer i popularitet, og kvinder søger råd om alt fra stort til småt. Mille Berg er skøn i tamponkjole stående midt i hendes egen scenografi, mens Andreas Forné synger til os i Lycra om den mandlige overgangsalder.
Det går noget ujævnt derudaf og der er ikke rigtig for alvor noget der samler forestillingen, der flere steder, allerede i 1. akt, går i tomgang på en måde, så man overvejer at gå i pausen. Forestillingen er for lang og der er alt for lidt smæk i satiren og humoren til at holde os underholdt i 2 stive timer. Når det så er sagt, sidder der adskillige midaldrende kvinder i salen der skraldgriner af alt og tydeligvis føler sig meget set. Som samlet forestilling står Måst the show go on?! særdeles uskarpt, og selvom jeg 100 procent forstår formålet og indignationen, så savner udførelsen snilde og underfundighed. Jeg tænker på andre forestillinger om overgangsalderen der står skarpere og langt mere relevant og det er ærgerligt at Teater Play ikke kommer i mål med deres, ellers gode, idé.
⭐⭐⭐
Læs mere om forestillingen her.
📸: Mathias Kristensen Photography
Skriv et svar