Noget af det, der ofte kan skabe en vis distance til opera for mange – inklusive mig selv – er den måde, forestillingen typisk bliver iscenesat på. Man sidder ofte langt væk fra scenen, afskærmet af en orkestergrav, og selve stilarten kan virke fremmedgørende og formel. Følelserne kan forsvinde ud i rummet inden de finder vej til én på balkon 1., 2 eller 3. For mig kan det føles som om operaens verden kun åbnes på klem, og man aldrig rigtig får lov at læne sig helt ind og mærke intensiteten.
Det er derfor også helt frigørende at opleve opera på Takelloftet, hvor man virkelig kommer tæt på både sangere og musikere. Man mærker nærmest fysisk trykket fra lydbølgerne. Følelserne absorberes ikke længere af rummet, men rammer én med det samme. Her er der ingen afstand – kun nærvær og intensitet. Måske er akustikken ikke den samme som på Operaens store scene, men det spiller ingen rolle, for netop i dette intime rum får operaen en menneskelig dybde og varme, som gør, at jeg endelig – endelig kan mærke karaktererne helt ind under huden.
Jane Austens klassiker fra 1814 om familien Bertram og deres niece Fanny Price, der lever på kanten af det privilegerede selskab på godset Mansfield Park, samt de dragende og foruroligende Crawfords, der sætter hele husets balance på spil, blev i 2011 omdannet til opera af John Dove med libretto af Alasdair Middleton. Romanen vakte opsigt i sin samtid, ikke mindst fordi den nænsomt – men kompromisløst – tager fat på store temaer som kolonialisme, moral og kvinders rolle i samfundet.Som publikum kan man ikke undgå at blive draget ind fortællingen i det intime operaformat. Det er en fortælling om at høre til og stå udenfor, om at længes efter anerkendelse og kæmpe for sin egen stemme midt i familiens og samfundets forventninger.
Operaakademiets afgangselever kaster sig ud i værket med en smittende energi og en stor portion humor. Sammen med Athelas Sinfonietta, der bliver ført sikkert gennem musikkens mange nuancer under Stephen Mulligans kyndige ledelse, opstår der et musikalsk samspil, hvor både sangerne og musikerne får plads til at udfolde sig. Doves musik har en særegen karakter; på nogle tidspunkter minder den næsten om Stephen Sondheims raffinerede kompleksitet, mens den andre steder svulmer op og fylder rummet med en dramatisk intensitet.
Af Operaakademiets elever træder især Annika Beinness frem som Mary Crawford med en fyldig sopran og bemærkelsesværdige koloraturer, der giver karakteren både dybde og et strejf af mystik. Samspillet med Ian Marcus Bjørsvik tilfører forestillingen en særlig energi – de to indtager scenen som et par og ligner noget der lige er trådt ud af Twilightfilmene, klædt i lyserødt, dragende og gådefulde på én gang, med en undertone af både fare og fascination. Man fornemmer, at meget står på spil under overfladen, og det er netop denne spænding, der gør deres præstation så vedkommende.
Julie Husballes Hansens fortolkning af Julia Bertram er ligeledes en oplevelse. Med et levende spil og en smittende charme får hun karakteren til at træde tydeligt frem, og hendes måde at trække det sidste a i “Maria” ud på, hver gang søsterens navn nævnes, er vidunderlig. Det er netop i disse små, præcise detaljer, at ensemblet formår at gøre figurerne nærværende og troværdige.
De øvrige afgangselever træder også overbevisende frem i deres roller, selvom persongalleriet er rigt og kan føles som en labyrint for den, der ikke har romanens handling frisk i erindring. Alligevel formår ensemblet at gøre karaktererne levende for publikum. Hedvig Stenstedt, der spiller Fanny Price med en sart og underspillet vokal, giver rollen en sårbarhed og styrke. Hendes nedtonede tilstedeværelse tilfører forestillingen en stille gravitation, der kontrasterer smukt til Crawfords elektriske energi og hvor et særligt forhold mellem Mary Crawford og Fanny Price antydes.
Operaakademiets afgangselever skaber en helstøbt forestilling hvor musik og sang smelter sammen i en højere enhed og lader os mærke karaktererne. Det er virkelig en skøn operaaften som øger min begejstring for genren med mange procent og som gør mig nysgerrig på opera i andre og mere intime formater.
⭐⭐⭐⭐⭐
Læs mere om forestillingen her.
📸: Det Kongelige Teater
Skriv et svar