Sjældent har jeg set en fugl falde. Men det sker alligevel af og til, og nogle gange i større mængder, uden at nogen rigtig kan forklare det. Netop dette er udgangspunktet for Ragni Halle og Andrea Lindenegs forestilling Fugl Falder, der lige nu spiller på Bådteatret.
Med vingerne viklet ind i affald møder vi den sidste fugl på jorden, der sammen med det, der ligner det sidste menneske i universet – iført rumdragt og med Darth Vader-agtig vejrtrækning – fortæller historien om, hvordan vi nåede til fuglenes endeligt. Ved hjælp af Sxip Shireys nykomponerede musik, der skaber en både morsom og tragisk elegi, synger Ragni Halle om de tåbelige mennesker, der hellere vil snakke end at gøre noget ved problemerne. Og som følge heraf indtræffer katastrofen for fuglene.
Andrea Lindenegs scenografi er enkel, men virkningsfuld. Baren for enden af verden hedder Den Sidste Dråbe og på toppen af skiltet stikker pigge op, som dem man ser rundt omkring, der skal forhindre fugle i at sætte sig. Mens der drikkes giftige grønne drinks, bliver historien fortalt, med skraldet i vingerne som omhyggelig medfortæller. Ragni Halle akkompagneres af Tom Irvine, der både spiller guitar, klaver og laver lydeffekter ganske effektivt. Teksten er begavet skrevet med mange underfundige rim og prægnante pointer. Til sidst bliver det et absolut endeligt for fuglene, når det allersidste æg, der er under udrugning, bogstaveligt talt tabes på gulvet.
Forestillingen fortæller sin pointe på en begavet og underholdende måde, men alligevel kan jeg ikke helt forlige mig med den åbenlyse moraliseren som forestillingen er eksponent for, og som er en tendens i tiden. Det er ikke altid behageligt at få de ”rigtige” holdninger stoppet ned i halsen som publikum, af og til er det rart også at kunne tænke selv. Fugl Falder er dog en rigtig fin oplevelse, især på grund af den interessante tekst og den spændende scenografi.
⭐⭐⭐⭐
Læs mere om forestillingen her.
📸: Rumle Skafte
Skriv et svar