Rapunzel

Ingen Døre


Det er halvandet år siden jeg første gang stiftede bekendtskab med teaterkollektivet MAGMA, med deres forestilling: “Lige Så Ung Som Os”. “Lige Så Ung Som Os”, var en hjertevarm og gennemarbejdet forestilling, med fokus på bedsteforældregenerationen og den sprudlede af gode ideer. Ingen tvivl om, at MAGMA har noget på hjerte. Også med deres nye forestilling: “Ingen Døre”.

“Ingen Døre” handler om, hvad der udgør et hjem, hvad vi laver derhjemme og måske også lidt om hvordan det er ikke at have et hjem. INSP(!) Roskilde udgør en uformel setting for forestillingen. Vi går ind i noget, der ligner en stue og sætter os ned, lidt tilfældigt fordelt. I den fjerne ende af lokalet, ligger en ung kvinde i sin seng og sover. Forestillingen går igang og de 2 andre medvirkende, en ung mand og endnu en kvinde kommer ind. De er tydeligvis optaget af hver deres og der er ingen kommunikation mellem karaktererne. De befinder sig sammen, hver deres sted, måske i hver deres tid. Er de relateret til hinanden? Vi får det ikke af vide.

I 45 stive minutter bevæger de 3 medvirkende sig rundt i lokalet og gør de ting, vi nu allesammen gør derhjemme, når ingen kigger. De første 10 minutter er det interessant, men efterhånden som det står klart, at der ingen udvikling er, hverken i handling eller karakterer, synker jeg mere og mere sammen på min stol. De gør det egentlig godt, Andreas Dittmer, Freja Rosenlund Nielsen og Tanja Møller Jensen, men de har alt, alt for lidt at arbejde med i Katinka Hurvig Møllers iscenesættelse.

Bevares, der er sjove momenter. Det er sjovt, når nudlerne ender i fodbadet istedet for i munden og den logistiske krise, der efterfølgende opstår, leder til at de selvsamme nudler næsten havner i munden igen. Det er sjovt, når der gives gas til “Shine Bright Like a Diamond”, som man nu kun kan gøre det, når man er alene. Til gengæld er de lidt malplacerede dansenumre, særligt det der involverede beskidte sokker, bare mærkelige. Pludselig træder en helt 4. medvirkende ind, drejer på nogle knapper på et kontrolpanel og går igen. Hvad skulle han? Igen – vi får det ikke af vide.

De 3 medvirkendes gøren og laden, bliver kun afbrudt af en højlydt banken, der får dem til at stoppe og kigge op. Og her forholder de sig pludselig til hinanden. Til sidst lukkes den bankende ind. Det viser sig at være en ægte hjemløs, der sammen med sin hund, beder os om at købe Hus Forbi. Lige her gav forestillingen endelig en smule mening, for hvad er et hjem, hvis det ikke har nogen vægge?

MAGMA har hjertet på rette sted og mange gode ideer. Jeg forstår ganske udemærket konceptet for forestillingen og egentlig også budskabet, men udførelsen lader meget tilbage at ønske. Man savner en egentlig dramaturgi og en eller anden form for konflikt, der stadig kunne give plads til overraskelsemomentet. Her ender det med at være direkte kedeligt. Man savner egentlig handling og en spændingsbue der rent faktisk bliver spændt. Eller måske bare lidt mere tyngde og indhold der bidrager til budskabet. Den hjemløse, der til allersidst giver forestillingen et løft, er årsagen til, at min bedømmelse lige præcis sniger sig op på 3 stjerner. Forestillingen har potentiale. Men det kræver meget arbejde endnu.

⭐️⭐️⭐️

Se mere om teaterkollektivet Magma her.

📸: Baldrian Sector

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rapunzel