Vinden i Piletræerne

Siden jeg så, at Teater NEXT annoncerede dette nostalgitrip af en forestilling, har jeg glædet mig til at se den. Bogen blev skrevet i 1908 af Kenneth Grahame, men bedst kender jeg den fra tvserien fra min egen barndom. Jeg husker universet som lidt dunkelt og med en fornemmelse af lurende fare. Nu kan man opleve Vinden i Piletræerne som musikforestilling hos Teater NEXT.

Muldvarp forlader sit trygge underjordiske hjem og møder den udadvendte Mosegris og den knarvorne, men kloge, Grævling. Han stifter også bekendtskab med den opfarende, selvcentrerede og udtalt impulsstyrede Tudse, der, trods advarsler, kaster sig ud i hasarderet bilkørsel og ender i fængsel. Imens indtages hans hjem af væselerne og det kræver ikke så lidt at få dem til at forlade stedet igen.

Teater NEXT går til værks med en udtalt respekt for forlægget. Sproget er til den gammeldags side, farverne er genkendelige og det samme er karakterernes kostumer. NEXT´s direktør, Christian Bergman, står både bag manuskript og instruktion og man fornemmer, at NEXT har lagt sig i selen med denne forestilling. Særligt på scenografien, skabt af Kirsten Brink, der er noget mere spektakulær end hvad NEXT tidligere har præsteret. Man får et klart billede af floden og mosen. Så meget, at skuespillerne lejlighedsvist forsvinder helt ind i scenografien.

Tudse, spillet af Sarah Line Møller Olsen, tager kegler, særligt når han eksploderer i et raseriudbrud, der får arme og ben til spjætte til højre og venstre og publikum til at klukke af grin. Mette Kjeldgaard Jensen får gjort Mosegris elskværdig og var den karakter min 6-årige ledsager bedst kunne lide. Mikkel Baden-Jensen gør en fin, forsigtig Muldvarp og endelig er Peder Holm Johansen, ikke bare er en gnaven Grævling, men også virkelig rørende i rollen som lokomotivfører, der endelig får sat venskabets natur på plads for Tudse.

 

Tudse er uden tvivl den karakter, der gennemgår den største udvikling i forestillingen. Fra egoistisk enegænger, til afhængig af sine venner. For hvem er egentlig ens venner når det kommer til stykket? Er det dem, der vil feste med en, eller dem, der holder ud på trods af ens mærkværdigheder? Og hvordan er man i det hele taget en god ven?

På musiksiden bydes på et par hyggelige sange, der ikke bider sig meget grundigt fast i bevidstheden. Dette måske også på grund af det lave lydniveau, der spilles med på Bremen Teater. Sine steder går det lige vel stærkt med replikkerne, der er til den gammeldags side. Kombineret med lydniveauet, er det af og til svært at fange, hvad der bliver sagt. NEXT har valgt at indlægge en pause i den cirka halvanden time lange forestilling, hvilket er klogt og nødvendigt for målgruppen.

 

Vinden i Piletræerne er en dejlig familieforestilling, der byder på hygge for børnene og nostalgi for de voksne. Forestillingens eviggyldige temaer om venskab og loyalitet, kan ikke gentages for meget. NEXT beviser endnu engang det gode greb de har om børneteater. De taler hverken henover eller ned til målgruppen, men rammer lige der, hvor børn er modtagelige. Jeg glæder mig til at se hvad NEXT byder på i fremtiden.

⭐⭐⭐⭐

Læs mere om Vinden i Piletræerne og Teater NEXT her.

📸: Emilia Therese