Eventyrlige Dæmoner

Tolken – Hvortil Min Verden Går


Krig er svær at forstå. Det har det altid været og det vil det formentlig blive ved med at være. Men i krigstider er der ofte dukket bemærkelsesværdige mennesker op. ‘Tolken – hvortil min verden går’, er historien om Ingeborg Steman, der under 1. Verdenskrig arbejdede som tolk i Horserødlejren, hvor der boede russiske krigsflygtninge. Hun var et bemærkelsesværdigt menneske der, udover at lære flere sprog, også så flygtningene som mennesker, ikke de farlige skabninger, som resten af samfundet gerne ville tro de var. Hun forelskede sig sågar i en af dem.

På scenen i Parkteatret i Frederikssund, står Sarah Juel Werner, Brian Hjulmand og Karen Nielsen. De spiller det kammerspil, som instruktør Søren Iversen og Andreas Dawe har udarbejdet på baggrund af Stemans egne bogudkast. Et kammerspil bliver det til, idet fortællingen tager udgangspunkt i en historikers arbejde med Stemans tekster, der pludselig tager fysisk form, når spøgelser træder ud af væggene og stiger op af de bøger han arbejder med. Pludselig står Steman, både unge og gamle, foran ham og fortæller selv deres fælles historie. Sammen med et hold af statister, fortæller de om en kvinde udover det sædvanlige.

Forestillingen spilles med en varme og et lidt gammeldags udtryk, men det gør ingenting, for historien står klart. De tre skuespillerer gestalter de mange karakterer levende, dog visse steder med tendens til det overspillede. Særligt Hjulmand imponerer med sin evne til at hoppe ud og ind mellem adskillige meget forskellige roller. Statisterne danner en god baggrund og indgår levende i forestillingen som internerede russiske spøgelseskrigsfanger. Dog lidt spøjst at flere af dem konstant har åben mund.

Den simple scenografi, der mest består af et bord, en læselampe og gamle afskærmninger fra hospitaler, ledsages af historiske billeder, der projiceres op på scenografien på velvalgte tidspunkter. En fin måde at bygge bro mellem teater, historie og virkelighed.

Forestillingens budskab om medmenneskelighed og empati er yderst relevant idag, hvor krig igen hærger Europa. Den bringer historien tættere på og minder os om, at vi hver især godt kan gøre en forskel, også selvom det kun er i et lille hjørne af verden. Et fint lille fortættet stykke historie fortalt både levende, relevant og med varme.

⭐️⭐️⭐️⭐️

Læs mere om forestillingen og Park Teatret her.

📸: Ingrid Riis

1 kommentar

  • Mek Riis

    Dog lidt spøjst at flere af dem konstant har åben mund, kunne det tænkes at spøgelserne skal have åben mund. De har tros alt ikke set levende mennesker i over 100 år (smiler)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Eventyrlige Dæmoner