Eventyrlige Dæmoner

Nationalklenodiet H.C. Andersen, er i forvejen et uhyre beskrevet blad. Udover hans eventyr, kender de fleste voksne også til hans angstfulde natur og hans undertrykte seksualitet. Men måske tror vi kun vi kender hans eventyr? Igennem tiden er de blevet Disneyficeret i en grad, så det kan være svært at huske, at hos Andersen var det grumme og det mørke også en forudsætning for det smukke. Her er koldblodet mord, amputationer, mobning og ren ulykke, hvis man fjerner det hyggelige Disneylag og betragter det hele lidt nærmere.

Nu kigger Bådteatret Andersens mørke sider efter i sømmene. Det gør de i et poetisk, legende og dunkelt dukketeaterunivers, der på forunderlig vis minder os om, at det gode og smukke kun skinner mere klart af at kunne spejle sig i livets skyggesider.

Rolf Heim har, i samarbejde med holdet på forestillingen, flettet nogle af Andersens lidt mindre kendte eventyr sammen med dagbogsnotater og andet skriftmateriale fra Andersens tid. Sammen med afstikkere og koblinger til skuespillernes aktuelle virkelighed, nutid eller fortid, bliver det til en stærk montage ind i det mørke, der kun kan lyses op af håbet.

På en manuel drejescene skabes tre rum – arbejdsværelset, et ingenmandsland mellem eventyr og virkelighed og eventyrverdenen. Den manuelle drejescene kan opnå en svimlende fart, der giver et poetisk vindpust på publikumsrækkerne, når den understreger det hektiske liv Andersen af og til førte. Imellem de 3 rum bevæger Andersen sig rundt og skaber mening imellem samtid og fantasi. Jonathan Svante Hjorth står bag både scenografi og dukker og det er blevet flot, virksomt og gribende.

Dukkerne – lidt irrede som gamle bronzestatuer, lidt dunkle og meget udtryksfulde – pustes til live med imponerende livagtighed, af skuespillerne, der taler ind i deres nakker og med simple teknikker giver plads til dukkerne fremfor sig selv. Indimellem står skuespillerne alene på scenen og beretter om hvordan Andersens fortællinger, har skabt sprog for hændelser, der ellers ingen ord er for og har sat gang i tanker og følelser, der stadig har betydning.

Hver især har Jens Gotthelf, Yulia Lystbæk og Astrid Kjær Jensen, sin egen fortælling om Andersen i deres liv. Men stærkest står Signe Kærup Dahl, der fortæller en historie om et ufatteligt tab, der på forunderlig vis finder perspektiv og afspejling i Andersens eventyr: ‘Historien om en moder’. Det går lige i mellemgulvet på denne anmelder og, fornemmer jeg, på en del andre publikummer i salen.

Rolf Heim har skabt en fuldstændig fremragende forestilling om alle de nuancer vi ikke normalt opfatter. Om glæde og sorg og håb og fortvivlelse. Følelser, der kan være kim til smukke og grusomme fortællinger, hvis vi giver dem lov. Andersen var ikke en hyggeonkel. Han var et angstfuldt, forsigtigt, nedtrykt menneske, der skabte smukke fortællinger som modvægt. Vi er alle komplicerede. Men det smukke kan gro, hvor vi giver det lov.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Læs mere om Eventyrlige Dæmoner og Bådteatret her.

📸: Miklos Szabo