
Det er med ikke så lidt forventning, at premierepublikummet indfinder sig på Østre Gasværk Teater til verdenspremieren på teaterudgaven af “Another Brick in The Wall – part 5.“ Pink Floyds ikoniske album, fortsætter med at begejstre publikum verden over og mange har, igennem tiden, relateret umiddelbart til det syrede og trippede univers, som musikken er eksponent for. Og netop dette syrede og meget personlige univers trækkes ind i en forestilling, der spiller på alle tangenter hvad angår teknik, akrobatik, musik og sang. Vi befinder os helt nede på bunden. Der, hvor man ikke kan komme længere ned, hverken socialt, fysisk eller psykisk. Vi befinder os der også scenografisk, hvor man, i Kim Witzels scenografi, der er en slags forlængelse af...