Den Allersidste Dans

På Mungo Park har de en del af deres tidligere forestillinger på repertoiret. Således også Den Allersidste Dans, fra 2007, der allerede har haft et langt liv, både i Allerød og på turné. Det har karaktererne i forestillingen også. Vi befinder os på et plejehjem, et sted, hvor tiden nærmest står stille og alting klares i et møjsommeligt tempo. Her er beboerne en del af et fællesskab, et fællesskab med døden som fællesnævner, for alder og sygdomme får udskiftningen til at være konstant.

I en collagefortælling, instrueret og skrevet af Petrea Søe, møder vi beboerne. De har hver deres historier og særkende og ledsaget af musik fra deres ungdom, får vi små bidder af det menneske, de var engang. Forestillingen klipper fermt frem og tilbage mellem tilbageblik og nutid. Vi kommer et spadestik dybere end de trætte, gnavne og glemsomme skabninger, som vi møder på overfladen. Vi kigger ind til mennesket bagved og forstår bitterheden og sorgen over tabte evner, når vi også forstår det forgangne liv. Vi møder den ældre med demens, ham, hvis krop engang bragte mange medaljer hjem, hende, der afskærer børnene fra kontakt fordi de ikke skal blive kede af det, den intellektuelle med initiativ og hende, hvis hjerne og kognitive evner er helt intakte, men kroppen ubrugelig.

Klædt af til skindet og i kridhvidt undertøj, starter Rikke Westi, Alexander Mayah Larsen, Henrik Prip, Nana Morks og Sara Fanta Traore, forestillingen med fin acapellasang, mens de transformeres og omklædes til de ældre, som forestillingen handler om. Samme afklædning og påklædning gentages undervejs, når flere af karaktererne går bort. Et øjeblik efter, kommer skuespillerne tilbage, klædt på i nyt tøj, som en ny karakter. Den ustandselige udskiftning er en del af hverdagen. Siderne rives ud af logbogen og en ny optegnelse over et nyt ældre menneske, påbegyndes.

Den allersidste dans på Mungo Park, er møjsommeligt teater, der portrætterer møjsommelige mennesker, i en møjsommelig del af deres liv. Det er teater, der tager de ældre seriøst og selvom forestillingen måske er lige til den lange side, så er den også ganske tankevækkende, særligt hvis man har ældre, der bor på plejehjem, tæt på.

⭐⭐⭐⭐

Læs mere om forestillingen her.

📸: Rumle Skafte