Nye Tider

Under Dybet

Der er nogle forestillinger, der opleves bedst med hjernen. Og så er der nogle forestillinger, der opleves primært med kroppen og med sanserne, hvor føromtalte hjerne, har bedst af at blive slået fra. Sådan en forestilling er Under Dybet, der spiller lige nu på Operaen. Det er svært at forklare med ord, hvad man oplever med sin krop, men jeg skal alligevel gøre et forsøg.

Et hold af kreative mennesker har sluppet deres energi løs, i et forsøg på at indfange ritualets mystik. Ja, faktisk skaber de et fælles ritual for alle os, der befinder sig i den store operasal, både de medvirkende og publikum. Man skulle ikke tro, at det kunne lykkes at skabe intimitet og nærvær på sådan en kæmpe scene. Men det gør det. Forestillingen ramte mig lige midt i solar plexus på et helt underbevidst niveau. Man kan nærmest sige at den ramte mig under dybet, et sted i et urmenneske, som jeg ikke har kontakt med særligt tit og jeg gled ind i universet og lod min krop opleve og min underbevidsthed arbejde og lod forestillingen skylle ind over mig som en vidunderlig katharsis.

Det er ikke første gang, at instruktør Anja Behrens og senograf Christian Albrechtsen arbejder sammen om ritualer. Det har de gjort ved adskillige lejligheder. Men nu har de så fået selskab af Jeanett Albeck, der har omarrangeret det musikalske grundlag for nogle af vores moderne ritualer, nemlig popmusik. Alt fra Björk over Madonna til Beyoncé, og hun får det til at lyde mystisk og storladent. Oliver Marcus Starpov og Sebastian Kloborg har koreograferet det kæmpe hold af dansere, for forestillingen er primært en danseforestilling. De to koreografer har skabt et mesterværk og har koreograferet så man opsluges og rives med, med scenebilleder der er grandiose og statuariske.

Der er kun snerten af en historie i forestillingen. 5 dansere er i fokus – de er en slags rejsende. Først fødes de, herefter stifter de bekendtskab med seksualiteten, og tilsidst dør de. Men en egentlig historie er der ikke tale om, snarere en bevidst gåen foran i det ritual vi alle er en del af.

Til at starte med har forestillingen fat i et ældgammelt ritual, nemlig børn der leger tagfat. Det er dystert på scenen og de 5 tromboner spiller med storladen og ildevarslende lyd. Trombonerne har ledsagelse af 5 ældre operasangere, der lægger stemme til Jeanett Albecks intelligente arrangementer, der spiller ind i universet på en ny og overraskende måde. Som kontrast synger Marianne Ernst Dam med sin tætte klang, smukt og moderne og den elektroniske musiker, Christian Vium, får scenen til at koge.

Op af mørket myldrer dansere i blå kofter med røde huer, der dækker ansigtet. En underbevidsthedshær af dansere, der snart bevæger sig ud og ind imellem hinanden i evigt foranderlige formationer. Trinsproget er overvejende i den moderne ende, men i passager får det mere klassiske formsprog plads. .

Scenograf Christian Albrectsen kommunikerer i enkle, men symbolstærke objekter. Ét sted er det de farvestærke kostumer der skaber mening, et andet sted ledes tanken hen på Egyptens mytologi med solsymbolik, for til sidst at ende med et kæmpemæssigt rødt kranie, mens døden danses i dur, med vidunderligt spraglede kostumer og fjer der bølger lige så smidigt som dansernes kroppe.

Forestillingen er en rejse ind i et ritual der, hvis man lader det, tager en med igennem en gedigen renselsesproces. Den får mig til at reflektere over mine egne ritualer og hvad det egentlig er disse ritualer hjælper os med, både på et mindre og et højere plan. Hvor går vi hen, når vi har brug for at løfte noget op? Til ritualerne. Bare tænk på bryllup, død, konfirmation. Eller den måde du gør dig klar til arbejde på. Eller dit aftenritual. Disse eksempler er i lille skala, men illustrerer meget godt hvad vi skal bruge det til. Det er meningsskabende.

Under Dybet er et dybt visionært værk, der får 5 menneskers kreative sind til at mødes i en højere enhed. Det er en renselsesrejse for den, der tør give slip og lade sig rive med, og måske møder man noget i sig selv undervejs, der ligger dybere end man kan sætte ord på? Noget der kun kan udtrykkes gennem kroppen, musikken, kunsten? Under Dybet er intet mindre end et mesterværk. Jeg krydser fingre for en genopsætning, så jeg kan se den et par gange mere, indtil ritualet er færdigt med mig.

⭐⭐⭐⭐⭐⭐

Læs mere om forestillingen her.

📸: Per Morten Abrahamsen

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nye Tider