Verdens Bedste Onemanshow

Det er ikke længe siden jeg så Morten Kjær fræse omkring på bagsiden af grønsværen som Stig Tøfting i No Regrets. Inden da husker jeg ham fra den særdeles rørende børneteaterforestilling, Billes Bekymringer, med Teater Doegdi. Men nu står han på egne ben i sit helt eget comedyshow, der tager udgangspunkt i Mortens egen fortælling.

Det er nu Tobias Rahim og det famøse billede med hans nøgne kønsdele, der pryder scenen inden showstart. Og i sammenligning med Rahim, kan enhver jo få mindreværd. At Morten Kjær alligevel prøver med blomst i munden og bar numse, sætter scenen meget præcist. For det handler om hvordan man definerer sig selv. Hvad er det der ryger i rygsækken? Alt det man ikke er og ikke kan blive, eller alt det man gerne vil være og aktivt arbejder hen mod?

Showet tager udgangspunkt i anekdoter fra det virkelige liv. Morten Kjær er en vidunderlig anekdotefortæller, der fortæller med komisk timing og sans for stoffet, til trods for lidt dårlig lyd og nogle særdeles støjende publikummer på bagerste række, der faktisk, i passager, gjorde det lidt svært for undertegnede at høre hvad der foregik på scenen. Det var nu ikke Kjærs skyld.

Således derudaf over stok og sten på islænderponyen Trunte, der hurtigt bliver ophav til det øgenavn, der skal forfølge Morten i hans erhverv som bygningsmaler. Godt plantet i den jyske muld, bliver han håndværker og retningen er ret tidligt lagt for resten af livet. Opskriften står på villa, vovse og vovhund. Problemet er bare, at der er to sider af Morten Kjær.

Kjær bevæger sig mellem de to mikrofoner på scenen, der også agerer stativ for flasker med øl, der åbnes og drikkes, nej bælles, undervejs. Her, fra mikrofon nummer 2, hvor den anden Morten har sin plads, pruttes og ræbes, der tales grimt, racistisk og misogynt. Men Morten ved mikrofon nummer 1 vil noget andet. Han vil være skuespiller og han vil væk fra Morten nummer 2, der ikke er rar at være i rum med.

Morten Kjær er en skøn historiefortæller, der ikke bare vil fortælle sjove historier. Hans underliggende budskab er dybsindigt og rørende. Nemlig det, at man skal være tro mod sig selv, og gå de veje livet fører en. Kjær gør ikke meget ud af den svære omstilling det også må have været at tage springet fra bygningsmaler til skuespiller. Men han gør helt klart, på en relativt stilfærdig måde, at det ikke kunne være anderledes. Det er komik med et budskab og det ender med at blive helt rørende til sidst, med cowboystøvler og guitar og selvskrevet sang. Skøn oplevelse – også med støjende publikummer.

⭐⭐⭐⭐

Se mere her.

📸: Morten Kjær

Inviteret